Sport - Ritzau

Russere dukker Astralis i finale efter opløftende uge

Russere dukker Astralis i finale efter opløftende uge

Russere dukker Astralis i finale efter opløftende uge

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Astralis Nexus åbner gaming- og underholdningscenter Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Astralis var foran 1-0, men tabte 1-2 til russiske Cloud 9 i finalen ved Brazy Party.

Astralis var tæt på en meget tiltrængt turneringssejr, men tabte onsdag 1-2 til russiske Cloud 9 i finalen ved Brazy Party, der blev afviklet online.

Det danske hold bragte sig foran 1-0 i baner, men verdensranglistens nummer seks blev en for stor mundfuld. Ikke desto mindre har den seneste uge været opløftende.

Astralis har som det eneste hold i verden vundet fire majortitler, men de seneste år har danskerne været langt fra fordums styrke.

Holdet har været igennem en større renovering, og aktuelt ligger den tidligere verdensetter blot nummer 24 i verden.

Derfor er resultaterne ved Brazy Party også en oprejsning.

Inden nederlaget til Cloud 9 havde Astralis den seneste uges tid vundet fire af fem opgør - alle mod hold fra verdensranglistens top-30.

Alexander "Altekz" Gribskov erklærer sig "megaskuffet" over finalenedturen, men er også realistisk efter sin første turnering med holdet og efter kun en uges træning sammen.

- At tabe 2-1 i en tæt finale mod nummer seks i verden i vores første turnering er trods alt ok.

- Jeg har selv været lidt svingende i mine præstationer, men jeg synes, det bliver bedre og bedre, i takt med at jeg får flere kampe. Det er en kæmpe inspiration at spille med det her hold, og jeg kan blive meget bedre, siger Gribskov.

Astralis fik en forrygende start på onsdagens finale på banen Overpass, som danskerne havde valgt. Anført af stjernerne Nicolai "dev1ce" Reedtz og Benjamin "blameF" Bremer blev det hurtigt 5-0, inden russerne reducerede til 4-6.

Klasseforskellen var dog udtalt, og Astralis vandt på overbevisende vis banen 16-5.

Glansen forsvandt dog på anden bane, Vertigo, som Cloud 9 havde valgt. Efter en lige start trak russerne fra og vandt slutteligt 16-7.

Dysten skulle derfor afgøres på Inferno, og her kom Astralis på 2-0, inden Cloud 9 trak fra. Astralis kom tilbage på 9-9, men endte med at tabe banen 12-16.

Astralis får et beløb svarende til knap 470.000 kroner for andenpladsen, mens Cloud 9 får knap det dobbelte for sejren.

Gribskov, der er kommet op fra talentholdet i Astralis, ser lyst på fremtiden.

- Kampen i dag (onsdag, red.) var det største, jeg har været med til, men når man er én kamp fra at vinde en turnering som den her, så skal man være skuffet.

- Jeg er dog ret sikker på, jeg allerede i morgen kan smile lidt over, at vi nåede så langt, og der er ingen tvivl om, vi er på vej et godt sted.

Senere i maj bliver årets eneste majorturnering skudt i gang i Paris. Astralis missede i april kvalifikationen, men norskejede Heroic, der udelukkende består af danske spillere, er til gengæld med.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“