Sport - Ritzau

Rusten Tiger Woods er tilbage for at vinde

Rusten Tiger Woods er tilbage for at vinde

Rusten Tiger Woods er tilbage for at vinde

Ritzau
Los Angeles
Zuletzt aktualisiert um:
The Genesis Invitational - Previews Foto: Ronald Martinez/Ritzau Scanpix

Tiger Woods ville ikke stille op i weekendens PGA Tour-turnering, hvis ikke han troede, han kunne vinde.

Tiger Woods er tilbage på golfsportens højeste niveau, når weekendens PGA Tour-turnering Genesis Invitational løber af stablen i Los Angeles.

Golfikonet gør comeback i en officiel turnering efter mere end et halvt år på sidelinjen, og det er ikke bare for hyggens skyld.

- Planen har været at spille, uanset om den her krop ville lytte til mig eller ej. Jeg har kunnet ramme golfbolde, spørgsmålet har så været, om mit ben har udholdenhed.

- Jeg har presset ret godt på og været i stand til at restituere hver dag, hvilket er fedt. Så jeg er glad for at være i stand til at konkurrere og spille, sagde Woods på et pressemøde tirsdag.

Woods kæmper fortsat med de skader, han pådrog sig i en alvorlig bilulykke i februar 2021.

- Det handler mest om min ankel, og om jeg kan komme mig fra dag til dag. Benet er bedre, end det var sidste år, så det er min ankel. Den er blevet meget bedre de sidste par måneder.

- Jeg havde ikke stillet op her, hvis ikke jeg troede, jeg kunne slå de her gutter og vinde. Det er min indstilling. Jeg er meget rusten, men det har jeg været før, hvor jeg har klaret mig godt.

I 2022 deltog Woods kun i de tre majorturneringer US Masters, British Open og PGA Championship.

Men selv om han nu stiller op i en mindre turnering, skal golffans ikke forvente at se markant mere til Woods fremover.

- Jeg kommer ikke til at spille et fuldt program. Jeg kan vælge, hvilke turneringer jeg vil spille. Ligesom sidste år bliver det nok majorturneringerne og måske et par stykker mere.

- Vil jeg gerne spille flere? Ja. Vil anklen og benet tillade det? Det ved jeg ikke. Det bliver jeg nødt til at være realistisk omkring, lød det fra Woods tirsdag.

Genesis Invitational bliver arrangeret af Tiger Woods' velgørenhedsorganisation. Turneringen starter torsdag og afsluttes søndag. Der er ingen danske deltagere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“