Sport - Ritzau

Rytterrepræsentant langer ud efter UCI og cykelfabrikanter

Rytterrepræsentant langer ud efter UCI og cykelfabrikanter

Rytterrepræsentant langer ud efter UCI og cykelfabrikanter

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-FRA-TDF2023-STAGE11 Foto: Thomas Samson/Ritzau Scanpix

UCI og cykelfabrikanterne er medvirkende til dødsfald, mener præsidenten i den franske rytterforening.

Den Internationale Cykelunion (UCI) og cykelfabrikanterne er medvirkende til dødsfald.

Sådan skarpt lyder det fra Pascal Chanteur, der er præsident i rytternes fagforening i Frankrig (UNCP).

- Skal vi vente på endnu et dødsfald? At en rytter får begge ben skåret af og mister sit liv, inden folk bliver opmærksomme? Hvis det er hensigten, er vi ikke langt fra, siger den tidligere professionelle cykelrytter til AFP.

Bredsiden kommer dagen efter et grimt styrt i Baskerlandet Rundt, hvor 12 ryttere kom til skade. Blandt de hårdest medtagede var stjernerne Jonas Vingegaard og Remco Evenepoel.

- Jeg siger ikke, at UCI er ansvarlig, men de har et ansvar for at drage den fulde konsekvens af vores anbefalinger for at fremme sikkerheden.

- Vi er for eksempel fuldt ud i stand til at reducere farten ved at skifte til andre hjultyper. Hvorfor kan Formel 1 gøre det, men ikke os? Vi er den eneste sport, der ikke ved, hvordan man tilpasser sig, og vi dræber stadig folk.

Chanteur mener, at en del af de alvorlige uheld skyldes forskellige former for gadeinventar på ruterne, men også avancerede bremser, gear, hjul, dæk og andet udstyr, som cykelfabrikanterne udvikler og gerne vil sælge.

- Det er svært for en rytter at sige det, jeg siger. De er lønnede ansatte, og den største økonomiske bidragyder er stadig cykelmærkerne.

- Jeg peger fingeren på disse folk. Det er op til dem at bestemme sig for, om de vil fortsætte med at have uheld - eller endda dødsfald - på deres samvittighed, siger Pascal Chanteur.

Jonas Vingegaards holdkammerat Wout Van Aert styrtede i sidste uge i i den belgiske brostensklassiker Dwars door Vlaanderen. Ligesom Vingegaard har han brækket et kraveben samt flere ribben.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“