Sport - Ritzau

San Francisco 49ers er klar til Super Bowl efter comeback

San Francisco 49ers er klar til Super Bowl efter comeback

San Francisco 49ers er klar til Super Bowl efter comeback

Ritzau
San Francisco
Zuletzt aktualisiert um:
Lions 49ers Football Foto: Mark J. Terrill/Ritzau Scanpix

San Francisco 49ers leverede comeback mod Detroit Lions og er klar til Super Bowl mod Kansas City Chiefs.

San Francisco 49ers er klar til Super Bowl efter et comeback i den sidste halvdel af det afgørende opgør mod Detroit Lions.

Det skete med en sejr på 34-31 natten til mandag dansk tid i NFC-finalen, der svarer til en semifinale og gælder en plads i Super Bowl.

San Francisco 49ers var efter de første to quarters bagud 7-24. Men i anden halvdel af opgøret kæmpede mandskabet sig tilbage i kampen.

Jameson Williams og David Montgomery bragte med hver sin touchdown undertippede Detroit Lions på sejrskurs i første quarter.

San Francisco 49ers kom dog midlertidigt tilbage i kampen via en touchdown fra Christian McCaffrey i andet quarter.

Men med en touchdown fra Jahmyr Gibbs og et field goal fra Michael Badgley sluttede Detroit Lions første halvdel af opgøret med en føring på 24-7.

I tredje quarter gik det til gengæld galt for Detroit Lions.

Først leverede Jake Moody fra San Francisco 49ers sit første field goal af to i kampen fra 43 yards.

Dernæst scorede først Brandon Aiyuk og efterfølgende igen Christian McCaffrey hver sin touchdown.

Fjerde quarter blev derfor indledt ved stillingen 24-24.

Og som i andet quarter indledte Jake Moody scoringen med et field goal til stillingen 27-24 i San Francisco 49ers' favør.

Elijah Mitchell scorede efterfølgende, hvad der viste sig at blive den afgørende touchdown for San Francisco 49ers.

Jameson Williams levere til slut sin anden touchdown i kampen, men det var ikke nok til at sende Detroit Lions i Super Bowl.

I Super Bowl venter Kansas City Chiefs, der tidligere på dagen lokal tid slog Baltimore Ravens 17-10.

Sæsonfinalen spilles 11. februar amerikansk tid i Las Vegas.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“