Sport - Ritzau

Saudi-Arabien laver samarbejde med tennisorganisation

Saudi-Arabien laver samarbejde med tennisorganisation

Saudi-Arabien laver samarbejde med tennisorganisation

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-ATP-SWE-NIEMINEN-MAYER Foto: Jonathan Nackstrand/Ritzau Scanpix

Gennem investeringsfonden PIF laver Saudi-Arabien nu et stort samarbejde med ATP.

Saudi-Arabien investerer nu også i tennissporten.

ATP, herrernes tennisorganisation, og Saudi-Arabiens offentlige investeringsfond, PIF, har således lavet et "mangeårigt strategisk samarbejde".

Det meddeler parterne i en fælles meddelelse på PIF's hjemmeside uden at sætte beløb på, hvor meget PIF betaler for at komme med på vognen.

Samarbejdet betyder blandt andet, at PIF bliver officiel navnesponsor på ATP's verdensrangliste.

PIF bliver også partner på ATP-turneringerne i Indian Wells, Miami, Madrid, Beijing og på sæsonfinalen, ATP Finals, der de næste par år afvikles i Torino, samt på talenternes Next Gen ATP Finals.

Netop Next Gen ATP Finals blev i 2023 afviklet i Jeddah i Saudi-Arabien. Det samme er planen de næste fire år.

ATP og PIF vil sammen sætte fart i sportens udvikling, lyder det.

- Vores strategiske partnerskab med PIF markerer et vigtigt øjeblik for tennis. Det er en fælles forpligtelse til at fremme sportens fremtid, siger ATP-direktør Massimo Calvelli.

Ifølge PIF er antallet af registrerede tennisspillere i Saudi-Arabien steget med 46 procent fra 2019 til 2023, og man håber nu at gøre brug af ATP's ekspertise for at hjælpe talenterne på vej.

PIF har gennem de seneste år investeret stort i forskellige sportsgrene.

Blandt de mest profilerede investeringer har været oprettelsen af golftouren LIV Golf som konkurrent til de etablerede tours, PGA og DP World Tour.

Siden annoncerede PGA, DP World Tour og PIF i juni sidste år deres intentioner om at lave et selskab, der skal pleje deres fælles kommercielle interesser og "forene golf på global basis".

Detaljerne i det samarbejde er dog endnu ikke på plads.

PIF har også købt den engelske fodboldklub Newcastle fra Premier League og investeret stort i den saudiarabiske fodboldliga ved at tiltrække store navne som Cristiano Ronaldo, Karim Benzema, N'Golo Kante og Sadio Mané.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“