Sport - Ritzau

Schmeichel fortsætter karrieren i Celtic

Schmeichel fortsætter karrieren i Celtic

Schmeichel fortsætter karrieren i Celtic

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
firo : 20.06.2024, Football, Soccer: UEFA EURO 2024, EM, European Championship 2024, Group Stage, M17, Match 17, DEN, Denmark - ENG, England Foto: Ralf Ibing/Ritzau Scanpix

Kasper Schmeichel har skrevet under på en kontrakt med Celtic, hvor han bliver genforenet med Brendan Rodgers.

Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel fortsætter karrieren i Celtic.

Den skotske mesterklub oplyser på sin hjemmeside, at den har sikret sig målmanden på en etårig kontrakt.

Schmeichel var i seneste sæson på kontrakt i Anderlecht, men den aftale udløb efter sæsonen og blev ikke forlænget. Han nåede 32 kampe i Belgien.

Nu går turen så til Skotland, hvor han skal spille under træner Brendan Rodgers. Det er en mand, som Schmeichel kender fra dagene i Leicester.

- Celtic er en af de mest ægte fodboldklubber i verden, et stort navn og et sted med masser af passion og succes, siger Schmeichel til Celtics hjemmeside.

- Jeg kender Brendan særdeles godt. Han er en klasse manager, og en jeg ikke kan vente på at arbejde sammen med.

Danskeren spillede 479 kampe i Leicester fra 2011 til 2022, mens Rodgers var ved roret i den engelske klub fra 2019 til 2023.

- Jeg er meget tilfreds med at få Kasper til Celtic. Han er en kvalitetsmålmand, og hans evner og personlighed bliver fremragende for os, siger Rodgers.

- Han er en mand, jeg stoler på, og en der ved, hvordan man vinder. Han lever for fodbold, og han kommer til en klub, hvor han vil føle den samme passion for spillet, som han selv har.

I 2022 sagde danskeren farvel til Leicester og skiftede til franske Nice, inden turen sidste sommer gik til belgisk fodbold.

I Celtic tager Kasper Schmeichel i målet over for den tidligere engelske landsholdsmålmand Joe Hart, der indstillede karrieren efter seneste sæson.

Schmeichel kan se frem til at spille sammen med en dansk holdkammerat i form af midtbanespilleren Matt O'Riley.

23-årige O'Riley spillede en nøglerolle for Celtic, der i den seneste sæson både vandt det skotske mesterskab og pokalturneringen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“