Sport - Ritzau

Schweiz vader i nederlag og vender alle brikker før dansk møde

Schweiz vader i nederlag og vender alle brikker før dansk møde

Schweiz vader i nederlag og vender alle brikker før dansk møde

Ritzau
St. Gallen
Zuletzt aktualisiert um:
Nations League: Schweiz'' Landshold træner og møder pressen Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der har været selvransagelse på skemaet i den schweiziske lejr før tirsdagens kamp mod Danmark.

Det er gået kraftigt ned ad bakke for det schweiziske fodboldlandshold, siden holdet i sommer var en straffesparkskonkurrence fra at komme i EM-semifinalen.

Siden er flere bærende spiller på landsholdet stoppet, og Schweiz har åbnet Nations League med tre nederlag i tre kampe og er i alvorlig fare for degradering til B-laget.

På bagkant af lørdagens 0-2-skuffelse i Serbien er alle brikker blevet vendt i den schweiziske lejr før tirsdagens møde med Danmark. Det fortæller landstræner Murat Yakin.

- Vi har udnyttet dagene mellem kampene til at holde møder med alle spillere og med hele holdet samlet. Det var meget vigtigt, og der var mange gode samtaler.

- Selvfølgelig skal vi stadigvæk have det sjovt, når vi spiller fodbold, men der skal komme noget ud af det, når vi spiller, og det gjorde der ikke mod Serbien. Vi skal være selvkritiske efter den kamp.

- Vi har analyseret kampen mod Serbien, og vi kan konstatere, at vi lavede for mange defensive fejl, mens vi ikke var farlige nok fremad banen. Aggressiviteten var ikke til stede, og det skal være meget bedre mod Danmark, siger den schweiziske landstræner.

Efter de første tre Nations League-kampe har Schweiz en målscore på 1-8.

Det er ifølge anfører Granit Xhaka også et udtryk for uheld, for kampene mod Danmark, Spanien og Serbien har været mere jævnbyrdige, end cifrene antyder.

- Jeg synes ikke, at vi gør mange ting forkert i øjeblikket, men vi bliver straffet meget hårdt. Vi kommer selv frem til chancer, og vi indkasserer kun få chancer, men der bliver alligevel scoret mange lette mål imod os - også efter dødbolde.

- I den anden ende scorer vi ikke. Det er nogle små ting, der skal gøres en lille smule bedre, for lige nu scorer vores modstandere på alle de chancer, de får, siger Xhaka.

Anføreren fortæller også, at der muligvis skal mindre taktiske justeringer til at sikre bedre resultater.

- Det kan være, at vi skal have bolden lidt mindre, men spille mere direkte i stedet, siger han.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“