Sport - Ritzau

Schweizisk World Cup-triumfator sætter rekorder med sejr

Schweizisk World Cup-triumfator sætter rekorder med sejr

Schweizisk World Cup-triumfator sætter rekorder med sejr

Ritzau
Soldeu
Zuletzt aktualisiert um:
SKI-ALPINE-WORLD-AND-SUPER G-MEN Foto: Charly Triballeau/Ritzau Scanpix

Marco Odermatt tangerede lørdag herrernes rekord for flest sejre i en sæson og satte samtidig ny pointrekord.

Den schweiziske skiløber Marco Odermatt sikrede sig allerede i sidste weekend den samlede World Cup-titel, og lørdag understregede han så sin suverænitet i sæsonens sidste World Cup-weekend.

Det gjorde han ved at vinde sæsonens sidste storslalom, der blev afviklet i Soldeu i Andorra.

Dermed sikrede han sin 13. World Cup-sejr i sæsonen, og det var en tangering af herrernes rekord for flest World Cup-sejre i samme sæson.

Tidligere har også Ingemar Stenmark (1978/79), Hermann Maier (2000/01) og Marcel Hirscher (2017/18) gjort det samme.

Samtidig satte Odermatt ny rekord for flest point i en World Cup-sæson. Den havde Hermann Maier med sine 2000 point, men med lørdagens sejr kom Odermatt op på 2042.

Allerede efter lørdagens første gennemløb førte han med lidt mere end et sekund til den nærmeste konkurrent, Alexis Pinturault fra Frankrig, og i andet gennemløb fordoblede han forspringet til den næstbedste.

Han var sammenlagt 2,11 sekunder hurtigere end nummer to, norske Henrik Kristoffersen. Østrigske Marco Schwarz var sidste mand på podiet.

Sæsonen rundes søndag af med slalom i Soldeu.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“