Sport - Ritzau

Selskab bag OB præsenterer minus trods ambition om plus

Selskab bag OB præsenterer minus trods ambition om plus

Selskab bag OB præsenterer minus trods ambition om plus

Ritzau
Odense
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: OB - FC Midtjylland Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Odense Sport & Event havde et underskud på knap fem millioner kroner i 2022 efter en svær start på året.

Odense Sport & Event, der er selskabet bag superligaklubben OB, præsenterede onsdag et underskud på knap fem millioner kroner før skat for regnskabsåret 2022.

Det oplyser selskabet på sin hjemmeside.

Ambitionen var sorte tal på bundlinjen, men en svær start på året samt stigende energipriser medvirkede til et negativt resultat.

Ifølge administrerende direktør Enrico Augustinus kan regnskabet ikke stå alene.

- Vi kan aldrig være tilfredse med et underskud, og det er vi heller ikke i år. Når det er sagt, så ser jeg også på konteksten for regnskabet, og her peger pilen opad for året som helhed, selv om tallet på bundlinjen siger noget andet.

- I februar lignede året en decideret katastrofe, men det er lykkedes os at samle en stor mængde forretning op siden da, samtidig med at vi har foretaget en række investeringer, der kommer os til gode i 2023 og fremadrettet, siger Enrico Augustinus.

Sportsligt var OB tæt på at indfri ambitionen om at spille europæisk fodbold, hvilket kunne have vekslet minus til plus i regnskabet. Pokalfinalens straffesparkskonkurrence faldt ud til FC Midtjyllands fordel, og dermed missede OB europæisk deltagelse.

Selskabet fremhæver, at pokalfinalen markerede starten på en støt stigende interesse og opbakning fra fans og tilskuere. I efterårets sidste fem hjemmekampe rundede tilskuertallet på Nature Energy Park 12.000 i gennemsnit.

OB oplever også det højeste antal solgte sæsonkort nogensinde.

- Samme opbakning gik igen blandt klubbens sponsorer og samarbejdspartnere, hvoraf en meget stor andel gentegnede deres sponsorat, i tilgift til de 27 nye sponsorer, der i årets løb blev føjet til netværket, lyder det.

OB missede efter grundspillet mesterskabsspillet i denne sæson. I stedet står den på nedrykningsspil, hvor holdet dog har en behagelig afstand til nedrykningsstregen på ti point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“