Sport - Ritzau

Sen birdieregn sender Nicolaj Højgaard videre i major

Sen birdieregn sender Nicolaj Højgaard videre i major

Sen birdieregn sender Nicolaj Højgaard videre i major

Ritzau
Rochester
Zuletzt aktualisiert um:
2023 PGA Championship - Round Two Foto: Andrew Redington/Ritzau Scanpix

Nicolai Højgaard klarede cuttet i majorturneringen PGA Championship. Tvillingebror Rasmus missede cuttet.

Den danske golfprofil Nicolai Højgaard klarede fredag cuttet i årets anden majorturnering, PGA Championship, der afvikles på Oak Hill Country Club i Rochester i delstaten New York.

Den 22-årige dansker var efter sine første ni huller på vej ud af turneringen efter at have lavet to bogeys, men med birdies på hul 10, 12, 13, 15 og 17 fik han afværget et farvel til turneringen før weekendens afsluttende runder.

Højgaard gik anden runde tre slag under par, og en samlet score på tre slag over banens par var med komfortabel afstand nok til at klare sig videre blandt de 70 spillere, der skal i aktion lørdag og søndag.

Her bliver der spillet om en samlet præmiepulje på næsten 105 millioner kroner. Vinderen scorer 18,5 millioner kroner.

Nicolai Højgaards tvillingebror, Rasmus Højgaard, og Thorbjørn Olesen er til gengæld ikke med. Rasmus Højgaard kunne i løbet af anden runde snuse til cutgrænsen, men på de sidste fire huller gik det galt.

Han endte således uden for banen på sit 15. hul og i vandet på sit 16. hul, og det gav ham en score på fire slag over par for dagen og ni slag over par samlet.

- Det var selvfølgelig ikke den fedeste dag, men det er, hvad der sker. Det er et svært setup i denne uge. Hvis ikke man er skarp, bliver man taget med bukserne nede, siger Rasmus Højgaard til TV3 Sport.

Endnu værre gik det for Thorbjørn Olesen, der nok ramte banen, men for tit missede fairway og desuden havde problemer med putteren på enkelte huller.

Syv slag over par for runden og samlet 11 slag over par sendte den øverst placerede dansker på verdensranglisten langt ned i stillingen.

- Jeg er skuffet over spillet, der generelt var frustrerende. Jeg fandt ikke rigtig spillet. Der er egentlig ikke så meget andet at sige til det, siger Olesen til TV 3 Sport.

Nicolai Højgaard tager hul på tredje runde lørdag klokken 17 dansk tid. Næsten fire timer senere går den førende trio ud på banen. Den består af Scottie Scheffler (USA), Viktor Hovland (Norge) og Corey Conners (Canada).

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“