Sport - Ritzau

Sen scoring forpurrer Silberbauers drømmestart i Utrecht

Sen scoring forpurrer Silberbauers drømmestart i Utrecht

Sen scoring forpurrer Silberbauers drømmestart i Utrecht

Ritzau
Utrecht
Zuletzt aktualisiert um:
103894385 Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Utrecht førte længe over førerholdet Feyenoord, men måtte se sejren forsvinde i dommerens tillægstid.

Danske Michael Silberbauer var på vej mod en kanonstart i sit job som cheftræner for Utrecht i den bedste hollandske fodboldrække, inden han måtte se festen blive ødelagt af en scoring i dommerens tillægstid.

I danskerens trænerdebut i Æresdivision førte hans nye hold længe med 1-0 over ligaens førerhold, Feyenoord.

Det lignede tre værdifulde Utrecht-point i topstriden. Men gæsternes iranske VM-spiller Alireza Jahanbakhsh udlignede til slutresultatet 1-1, efter at stadionuret havde rundet 90 minutter.

En bitter udgang på debutkampen for Silberbauer, der 28. december blev hentet tilbage til klubben, som han tidligere har repræsenteret i tre sæsoner som spiller.

Feyenoords udligning betød samtidig, at Utrecht fik brudt den sejrsstime, som holdet indledte med fire sejre på rad før VM-pausen i november.

Det startede ellers perfekt, da rutinerede Jens Toornstra bragte Utrecht i spidsen efter blot tre minutters spil. Midtbanemanden vendte før denne sæson tilbage til Utrecht efter ni år hos netop Feyenoord.

Føringen holdt i mere end 87 minutter, men rakte altså lige akkurat ikke til tre point.

Resultatet betyder, at forskellen mellem førende Feyenoord og Utrecht på ligaens syvendeplads fortsat er på ni point.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leserbericht

Walter Christensen
„Bei frischem Wind die Insel Alsen umrundet“