Sport - Ritzau

Sent indkaldt hollænder fik EM-opkald i Disneyland

Sent indkaldt hollænder fik EM-opkald i Disneyland

Sent indkaldt hollænder fik EM-opkald i Disneyland

Ritzau
Wolfsburg
Zuletzt aktualisiert um:
Torino v Bologna - Serie A - Stadio Grande Torino Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

Joshua Zirkzee var på besøg i Disneyland i Florida, da han fik opkaldet om at komme med til EM i fodbold.

Når en fodboldlandstræner ringer og indkalder dig til EM, smider du, hvad du har i hænderne, og tager afsted.

Det var også tilfældet for angriberen Joshua Zirkzee, som onsdag kom med på yderste mandat i den hollandske trup.

På Instagram beretter han, at han stod i Disneyland i den amerikanske by Orlando, da landstræner Ronald Koeman sendte bud efter ham.

- Når du får et opkald om, at du bliver nødt til at forlade Disney til fordel for EM, skriver han i en såkaldt story, hvor han smiler stort.

Kort forinden havde han lagt en video op, hvor han var på vej til forlystelsesparken.

Zirkzee var oprindeligt en del af bruttotruppen til slutrunden i Tyskland, men blev sorteret fra på grund af problemer med en skade.

Alligevel er han nu kommet med. Det virkede ellers ikke til at være Koemans plan, for bare få timer inden tilføjelsen af Bologna-spilleren havde træneren bebudet, at han ikke ville gøre brug af plads nummer 26 i truppen.

Koeman ændrede mening, da angriberen Brian Brobbey døjer med lidt skavanker. I forvejen var Frenkie de Jong og Teun Koopmeiners blev sendt hjem fra EM på grund af skader.

23-årige Zirkzee spillede for Bayern München frem til 2022, men var lejet ud til både Parma og Anderlecht undervejs.

For to år siden rykkede han så til Bologna, og her har præstationerne altså været tilstrækkelige til at komme i landstrænerens søgelys.

Tiden må vise, om Zirkzee også får spilletid, når slutrunden begynder. Han har endnu sin debut til gode, men har repræsenteret nationen på adskillige ungdomslandshold.

Holland er ved EM i gruppe med Østrig, Frankrig og Polen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“