Sport - Ritzau

Sevilla tilføjer Real Madrid andet pointtab i drama

Sevilla tilføjer Real Madrid andet pointtab i drama

Sevilla tilføjer Real Madrid andet pointtab i drama

Ritzau
Sevilla
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ESP-LIGA-SEVILLA-REAL MADRID Foto: Cristina Quicler/Ritzau Scanpix

Det var et opgør fyldt med chancer og bataljer, da Real Madrid og Sevilla spillede 1-1 i Andalusien.

Opgørene på Sevillas hjemmebane Ramón Sánchez Pizjuán har ofte voldt Real Madrid problemer, og lørdag aften blev ingen undtagelse.

I en kamp med masser af bataljer, dramatik og chancer endte det 1-1, og Real Madrid beholder dermed duksepladsen, nu med 25 point. Girona kan dog komme på samme antal point som hovedstadsklubben søndag.

Atlético Madrid er indtil da nummer to med 22 point, efter at holdet lørdag slog Celta 3-0 på udebane efter et hattrick Antoine Griezmann.

Sevilla er nummer 13 med 9 point.

Real Madrid kom buldrende ud, og efter få minutter sendte Federico Valverde bolden i kassen fra en spids vinkel. VAR annullerede dog scoringen for en skostørrelse offside på Jude Bellingham i opspillet.

Samme Bellingham havde ikke så længe efter selv bolden i mål, men der havde dommeren allerede fløjtet forinden.

Den afværgede chokstart så ud til at give nyt liv til Sevilla, der kom godt med i kampen. Flere gange var man tæt på at komme i front på gode chancer.

Det gæstende førerhold var også tæt på at komme i front flere gange, og det var nærmest et mirakel, at spillerne gik til pause med 0-0.

Anden halvleg blev en fremvisning i sydlandsk temperament, hvor den ene hårde duel og konfrontation afløste hinanden mellem chancerne, der fortsat kom med høj frekvens i begge ender af banen.

Det var dog hjemmeholdet Sevilla, som var mest nærgående og fik sat sig på spillet i store dele af opgøret.

Selv om der skulle et lidt uheldigt selvmål af David Alaba til, så var det fortjent, at Sevilla tog føringen godt et kvarter før tid. På det tidspunkt havde indlæggene regnet ind over gæsternes felt i et stykke tid.

Til gengæld formåede andalusierne ikke at holde fast ret længe. Fire minutter senere fik 173 centimeter høje Dani Carvajal lov til at stige op og heade udligningen ind på en dødbold.

Bataljerne, skænderierne, højlydt brok til dommeren og masser af chancer fortsatte kampen ud, men det blev ikke til flere scoringer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“