Sport - Ritzau

Sheik fra Qatar afleverer købstilbud på Manchester United

Sheik fra Qatar afleverer købstilbud på Manchester United

Sheik fra Qatar afleverer købstilbud på Manchester United

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-ENG-PR-LEEDS-MAN UTD Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Der er fredag aften lagt et bud på Manchester United, der er ejet af den amerikanske Glazer-familie.

Et konsortium fra Qatar har budt på den engelske fodboldklub Manchester United.

Det skriver avisen Financial Times og flere andre medier fredag aften.

Sheik Jassim bin Hamad bin Jaber Al Thani, der er formand for en af Qatars største banker, er leder af konsortiet.

- Planen med buddet er at få klubben tilbage til tidlige tiders storhed både på og uden for banen.

- Og som det vigtigste vil vi forsøge at tage fansene med ind i hjertet af Manchester United, siger sheiken i en udtalelse.

Den måske kommende klubejer, Jassim bin Hamad bin Jaber Al Thani, er søn af Qatars tidligere regeringsleder Hamad bin Jassim bin Jaber Al Thani. Sheiken er også formand for Qatar Islamic Bank.

Konsortiet meddeler, at man ønsker det fulde ejerskab af United.

I udtalelsen fortæller sheiken desuden, at konsortiet er parat til at investere i klubbens forskellige fodboldhold, træningsfaciliteter, infrastruktur og hjemmebanen Old Trafford.

Den engelske fodboldklub har siden 2005 været ejet af den amerikanske Glazer-familie. De amerikanske ejere har dog meddelt, at de er åbne for et salg.

Manchester United har vundet det engelske mesterskab 20 gange. Det er dog ti år siden, at klubbens seneste vandt guld i Premier League.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“