Sport - Ritzau

Silkeborg bryder FCK's stime med sejr i Parken

Silkeborg bryder FCK's stime med sejr i Parken

Silkeborg bryder FCK's stime med sejr i Parken

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC København - Silkeborg IF Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

FC København led sæsonens første pointtab i Superligaen, da holdet tabte med 1-3 til Silkeborg.

Silkeborg brød FCK’s sejrsstime i Superligaen, da midtjyderne lørdag aften hentede en 3-1-sejr i Parken.

Kent Nielsens tropper kom ellers bagud efter fire minutters spil, men hård fight og et godt presspil gjorde, at gæsterne langsomt fik kampen over på deres præmisser.

FCK var mest på bolden, men det virkede til at passe Silkeborg fint, idet holdets afstemte presspil affødte flere gode kontramuligheder.

Det svenske offensivtalent Roony Bardghji scorede FCK’s enlige mål, mens midtbanespilleren Pelle Mattsson, angriberen Alexander Lind og offensivspilleren Callum McCowatt fik nettet til at blafre for Silkeborg.

Sejren betyder, at Silkeborg har ti point efter seks kampe, hvilket rækker til en foreløbig tredjeplads i Superligaen. FCK er fortsat at finde på førstepladsen med 15 point.

FCK lagde fra land som lyn og torden med en scoring til 1-0 efter bare fire minutters spil fra Roony Bardghji, der fik prikket bolden forbi Silkeborg-keeper Nicolai Larsen.

Silkeborg kom bedre og bedre med, som kampen skred frem. Forløsningen kom for gæsterne i overtiden af første halvleg, hvor midtbanespilleren Pelle Mattsson udlignede til 1-1, da han var først over en ripost i FCK-feltet.

Stillingen ved pausefløjt var således 1-1.

Efter knap en times spil tog Silkeborg føringen på mål af Alexander Lind, der spurtede fra FCK-stopperen Nicolai Boilesen, som kiksede et forsøg på en clearing, og sparkede bolden i mål ved nærmest stolpe. Boilesen måtte efterfølgende udgå med en skade.

I 72. minut blev skidt til værre for FCK, idet Callum McCowatt udbyggede gæsternes føring.

Minuttet før 3-1-scoringen var FCK-angriberen Andreas Cornelius blev sendt på banen, og dermed fik han comeback efter en længere skadespause.

Cornelius og co. lagde pres på Silkeborg mod kampens slutning, men stillingen forblev ved 3-1.

FCK led således sæsonens første pointtab.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“