Sport - Ritzau

Silkeborg dukker tapre Vejle og generobrer førsteplads

Silkeborg dukker tapre Vejle og generobrer førsteplads

Silkeborg dukker tapre Vejle og generobrer førsteplads

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Vejle Boldklub-Silkeborg IF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Tonni Adamsen og Nicolai Larsen udgjorde forskellen, da Silkeborg slog hårdt fightende Vejle 3-1.

Bundproppen Vejle leverede både forbilledlig fight og rigeligt med chancer til adskillige mål, da holdet søndag havde besøg af Silkeborg i Superligaen.

Men udeholdet vandt 3-1 takket være to træffere af frontløber Tonni Adamsen samt en stribe store redninger af Nicolai Larsen.

I slutfasen reducerede Hamza Barry, inden den 18-årige debutant Alexander Simmelhack lukkede ballet.

Silkeborg er med sejren tilbage på førstepladsen i Superligaen - ét point foran FC Midtjylland. Vejle er fortsat uden point på sidstepladsen.

Vejle lykkedes i de første 40 minutter med en soleklar plan om at kyse gæsternes boldsikre spillere fysisk. Kun meget sjældent fik Silkeborg rytme i sit spil og skabte chancer.

I stedet kreerede Vejle med sin direkte stil mere end en håndfuld gode muligheder, når spillet blev brudt.

Sidste sæsons ligatopscorer German Onugkha var sammen med sine offensive legekammerater Dimitrios Emmanouilidis og Yeni N'Gbakoto dog alt for uskarpe.

Især grækeren burde have åbnet ballet, da den meget velspillende SIF-keeper Nicolai Larsen gav en ripost efter Onugkhas hug.

Først i de sidste fem minutter inden pausen vågnede midtjyderne op, og både Younes Bakiz og Tonni Adamsen tvang Vejle-keeper Igor Vekic på arbejde, inden spillerne gik til rådslagning i omklædningsrummene.

Det slap Silkeborg bedst fra. Momentum fra slutningen af første halvleg blev således fastholdt, og angriberen Tonni Adamsen kronede efter 57 minutters spil den gode periode med et åbningsmål.

Backen Andreas Poulsen sendte et frispark i venstre side til kanten af feltet, hvor Adamsen dukkede op og sparkede bolden fladt i nettet med en velplaceret afslutning. En fremragende indstuderet aktion af udeholdet.

Vejle-indskifteren Tobias Lauritsen fik kort efter en stor chance for at svare igen, men Nicolai Larsen diskede op med en fodparade, og i stedet for 1-1 blev det 0-2 efter 73 minutter.

Indskiftede Ramazan Orazov stak bolden dybt, og Adamsen trillede sit fjerde mål i to ligakampe i et tomt net, efter at han havde tildelt stopperen Stefan Velkov et skulderskub, så han bragede sammen med fremstormende Vekic.

Adamsen står dermed noteret for ti mål i ti kampe i den nye sæson fordelt på to mål i fem forskellige kampe i ligaen og Europa.

Vejle var såret, men ikke slået ud. Lauritsen var igen tæt på et hurtigt modsvar, men stolpen tog fra, og lidt senere leverede Nicolai Larsen en regulær pragtredning, da Musa Juwara fik frit skud efter en stor fejl.

Først efter 89 minutter kom forløsningen, da Hamza Barry fandt en vej forbi Larsen, men spændingen forsvandt igen, da Adamsen spillede bolden på tværs, hvor unge Alexander Simmelhack kronede sin debut med en scoring.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“