Sport - Ritzau

Silkeborg gennemfører salg af Sebastian Jørgensen

Silkeborg gennemfører salg af Sebastian Jørgensen

Silkeborg gennemfører salg af Sebastian Jørgensen

Ritzau
Silkeborg
Zuletzt aktualisiert um:
AaB - Silkeborg IF, Superliga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Silkeborg IF oplyser, at betingelserne for et salg af kantspilleren Sebastian Jørgensen er blevet opfyldt.

Silkeborg IF har solgt Sebastian Jørgensen.

Det oplyser selskabet bag superligaklubben, Silkeborg IF Invest, i en fondsbørsmeddelelse tirsdag.

I sidste uge lød det, at klubben forventede et salg af kantspilleren, og nu er det altså blevet gennemført.

Det blev i sidste uge ikke oplyst, hvem Sebastian Jørgensen var på vej til at skifte til. Det gør det heller ikke torsdag.

Ifølge flere medier skulle der være tale om Malmö FF.

I forbindelse med sidste uges udmelding om det forventede salg opjusterede Silkeborg sine økonomiske forventninger til regnskabsåret.

Tidligere lød forventningen på et resultat i spændet 0-10 millioner kroner. Nu lyder forventningen på 8-18 millioner kroner.

Sebastian Jørgensen er et produkt af Silkeborgs egen talentudvikling.

Gennem de seneste sæsoner har han spillet 129 førsteholdskampe for klubben. Det er blevet til 32 scoringer og 24 oplæg til holdkammeraterne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“