Sport - Ritzau

Skader og udvisning skabte hektisk halvleg for FCN

Skader og udvisning skabte hektisk halvleg for FCN

Skader og udvisning skabte hektisk halvleg for FCN

Ritzau
Bukarest
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: FC Nordsjælland - Viborg FF Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

FCN brugte et kvarters pause på at snakke om gameplanen, men den blev hurtigt ændret i anden halvleg.

To skader og et rødt kort til FC Nordsjælland i det første kvarter af anden halvleg fik Farum-mandskabet på overarbejde både inde på banen og ude på bænken.

Det forklarer FCN-træner Johannes Hoff Thorup efter torsdagens 0-0-kamp ude mod rumænske FCSB, der tidligere var kendt som Steaua Bukarest.

Det var det første af to opgør i tredje runde af Conference League-kvalifikationen.

Fire minutter inde i anden halvleg måtte midtbanespilleren Mario Dorgeles lade sig udskifte, og kort efter udgik også Marcus Ingvartsen efter et slag på anklen.

Efter 59 minutter modtog Adamo Nagalo sit andet gule kort og fik dermed marchordre.

Derfor skulle der foretages mange ændringer inde på banen, og det krævede gode råd fra klubbens analytikere oppe på tribunen og derefter hurtige beslutninger fra FCN-træneren.

- Som altid arbejdede hele bænken, ligesom vi også har nogle dygtige folk lidt længere oppe, som kan give vigtige iagttagelser videre til os.

- Og i dag var den holdindsats på bænken enormt vigtig for at give spillerne den mest tydelige vejledning, så de ikke var i tvivl om, hvad der skulle ske.

- Så det blev lidt hektisk, og vi havde da helst undværet skaderne og så lang tid i undertal, men det måtte vi klare, og det gjorde vi også, siger Hoff Thorup til klubbens hjemmeside.

Hvis FCN skal nå i gruppespillet, skal FCSB besejres samt en modstander mere.

- Vi kommer ikke til at klage over resultatet. Det kræver noget at spille kampene, som de udvikler sig. Det skal vi kunne, og det gjorde vi, selv om vi selvfølgelig tog herned for at få mere med hjem.

- Vi var ret overbeviste om, at vi havde, hvad der skulle til efter første halvleg, og så sker der jo det, der sker, og vi må justere en del efter det røde kort.

- Men vi prøvede stadig at holde fast i bolden og lave nogle længere angreb, og det lykkedes vi ret godt med, mener FCN-træneren.

Der er returkamp torsdag i Farum.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“