Sport - Ritzau

Skader tvinger Mads Pedersen til Tour de France-exit

Skader tvinger Mads Pedersen til Tour de France-exit

Skader tvinger Mads Pedersen til Tour de France-exit

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
CYCLING-TDF-2024-STAGE05 Foto: Marco Bertorello/Ritzau Scanpix

Mads Pedersen kom så slemt til skade på 5. etape af Tour de France, at han nu trækker sig ud af løbet.

Mads Pedersen er færdig ved Tour de France.

Styrtet på 5. etape har forvoldt ham så meget skade, at han ikke stiller til start på lørdagens 8. etape.

Det oplyser hans hold, Lidl-Trek, på sin hjemmeside lørdag.

- Den danske rytter kæmpede sig igennem 6. og 7. etape, men smerten og hævelsen er ikke forbedret, skriver Lidl-Trek på sin hjemmeside.

Det fremgår desuden, at mobiliteten i Mads Pedersens skulder er så dårlig, at det er "næsten umuligt at håndtere cyklen".

Mads Pedersen styrtede i spurten på 5. etape af Tour de France, efter at han blev presset op mod barrieren i venstre side af vejen.

Siden blev han røntgenfotograferet, som afslørede, at han ikke havde brækket nogen knogler.

Holdet oplyser, at Mads Pedersen nu skal gennemgå yderligere undersøgelser, så han kan fokusere på sæsonens resterende målsætninger.

Mads Pedersen er blandt de ryttere, der skal forsvare de danske farver ved OL i Paris senere på sommeren.

Linjeløbet, hvor Mads Pedersen er dansk holdkaptajn, løber af stablen 3. august.

Den danske stjerne hentede sit bedste resultat i årets Tour de France på 3. etape, hvor han sluttede som nummer tre i spurten.

Ved siden af jagten på etapesejre har Mads Pedersen også jagtet point til den grønne pointtrøje. Allerede dagen efter sit styrt var han aktiv i bonusspurten ude på ruten.

Inden sin afsked med årets Tour de France lå han på andenpladsen i regnskabet i pointkonkurrencen.

Mads Pedersen vandt en Tour de France-etape i både 2022 og 2023, men han kommer altså ikke til at triumfere for tredje år i træk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“