Sport - Ritzau

Skadet belgisk stjernekeeper kommer ikke til EM

Skadet belgisk stjernekeeper kommer ikke til EM

Skadet belgisk stjernekeeper kommer ikke til EM

Ritzau
Madrid
Zuletzt aktualisiert um:
Spain Soccer Real Madrid Courtois Foto: Manu Fernandez/Ritzau Scanpix

Thibaut Courtois har meldt ud, at han ikke bliver i stand til at spille EM til sommer for Belgien.

Det belgiske landshold får ikke holdets normale førstevalg i målet med til sommerens fodbold-EM i Tyskland.

Stjernemålmanden Thibaut Courtois fra Real Madrid når muligvis at blive sin korsbåndsskade kvit lidt før EM, men den 31-årige sidsteskanse udelukker nu selv, at han kan komme i spil til EM.

- Jeg er nødt til at komme mig fuldstændig, og så er det bedre at skabe klarhed om tingene nu, siger han i et interview med hjemlandets tv-station VRT ifølge Reuters.

- Hvis jeg er heldig, kan jeg måske komme i kamp til maj, men jeg kan ikke nå at blive helt klar til at spille EM. Jeg kan ikke stå på 80 eller 85 procent, så jeg må vige pladsen for andre dygtige spillere.

Courtois, der regnes som en af verdens bedste målmænd, rev i august det forreste korsbånd i venstre knæ over til træning, mindre end en uge før Real Madrid skulle spille første turneringskamp i sæsonen.

EM begynder 14. juni i Tyskland, og Belgien spiller første kamp i gruppespillet mod Slovakiet 17. juni. Derefter venter Rumænien og en endnu ukendt modstander.

Thibaut Courtois har vogtet målet i over 100 kampe for Belgien. I hans fravær har enten Wolfsburgs Koen Casteels og Strasbourgs Matz Sels vogtet det belgiske mål i de seneste kampe.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“