Sport - Ritzau

Skakforbund udelukker transkvinder fra kvindeskak

Skakforbund udelukker transkvinder fra kvindeskak

Skakforbund udelukker transkvinder fra kvindeskak

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Correspondence chess with postcards Foto: Jens Kalaene/Ritzau Scanpix

Transkvinder er fra og med mandag og de kommende to år nægtet adgang til skakturneringer for kvinder.

Man skal fremover være født som kvinde, hvis man vil stille op i officielle skakturneringer for kvinder.

Det har Det Internationale Skakforbund, Fide, netop vedtaget. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Bandlysningen af transkvinder trådte i kraft mandag og gælder indtil videre i to år.

Det fremgår desuden, at en spiller, som har opnået kvindetitler og derefter skifter køn til mand, vil miste sine titler.

Skifter en mand køn til kvinde, må vedkommende beholde sine titler.

Til BBC fortæller Fide, at lovgivningen om transkønnede atleter udvikler sig hurtigt i mange lande, og at mange sportsorganer har indført egne politikker.

- Vi vil overvåge udviklingen og se, hvordan vi kan anvende det i skakkens verden. To år er et tidsrum, som virker rimeligt for at udarbejde en grundig analyse af udviklingen, siger forbundet til BBC.

Skakforbundet tilføjer, at det fortsat vil være muligt for transkønnede spillere at konkurrere i den åbne del af forbundets turneringer. Det er dog primært amatører, der deltager i den type af turneringer.

Fides beslutning kommer, efter at en række andre sportsorganisationer har indført regler for transpersoners deltagelse.

I marts offentliggjorde det internationale atletikforbund, IAAF, at transkvinder, som har gennemgået mandlig pubertet, ikke må deltage i kvindernes internationale konkurrencer.

Den professionelle skakspiller, Yosha Iglesias, der selv er transkvinde, siger til BBC, at de nye regler for kvindeskak vil medføre unødig skade for transspillere og kvinder.

Flere anerkendte kvindelige skakspillere bakker op om Iglesias kritik.

Det gælder blandt andet den kvindelige stormester Jennifer Shahade, der kalder de nye regler for latterlige og farlige.

- Det er indlysende, at forbundet ikke har rådført sig med nogen transkønnede spillere i forbindelse med beslutningen. Jeg vil på det kraftigste opfordrer Fide til at ændre kurs, siger hun til mediet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“