Sport - Ritzau

Skarp Rune booker kvartfinale mod Alcaraz i Wimbledon

Skarp Rune booker kvartfinale mod Alcaraz i Wimbledon

Skarp Rune booker kvartfinale mod Alcaraz i Wimbledon

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
Wimbledon Championships 2023 - Day 8 Foto: Isabel Infantes/Ritzau Scanpix

Holger Rune var i problemer frem til midten af andet sæt, men fandt storspillet frem mod Grigor Dimitrov.

Holger Rune er klar til kvartfinalerne i Wimbledon efter en stærk præstation mod Grigor Dimitrov mandag aften.

3-6, 7-6, 7-6, 6-3 vandt Rune over den hårdt servende bulgarer, der var bookmakernes favorit før opgøret.

I første sæt forspildte den 20-årige dansker flere chancer for at tage teten, inden han i andet sæt tilkæmpede sig momentum og triumferede foran blandt andre kronprins Frederik på lægterne i London.

3 timer og 20 minutter tog det danskeren at hente sejren, og især mod og aggressivitet i opgørets to tiebreaks blev afgørende.

I kvartfinalerne skal Rune på onsdag op mod verdensetteren Carlos Alcaraz, som slog italienske Matteo Berrettini 3-6, 6-3, 6-3, 6-3.

Det er første gang siden Kurt Nielsen i 1958, at en mandlig dansk spiller når så langt i Wimbledons singleturnering.

Trods sin nuværende placering som nummer 24 på verdensranglisten var Dimitrov favorit hos bookmakerne efter en flot græssæson, og han viste især i det første halvandet sæt, hvorfor det var tilfældet.

Rune spillede egentligt noget af sit bedste tennis ved Wimbledon, men bulgareren servede super stærkt og var skarp, da chancen for et brud bød sig. Modsat missede Rune hele seks breakbolde i første sæt.

Frem til 3-3 var det forholdsvist fredeligt, inden Rune i et vildt og afvekslende parti på et kvarter tilspillede sig, men også forsømte at udnyttede tre breakbolde.

I det følgende parti slog Dimitrov så til og brød til 5-3 efter blandt andet en hammer af en forhånd og to veltimede baghåndsaktioner, og da Rune herefter missede yderligere to breakbolde, var første sæt afgjort.

Stabile Dimitrov holdt kursen fra andet sæts start og brød til 2-1, da Rune fra 40-40 leverede to ærgerlige dobbeltfejl i træk.

Trods modgangen holdt Rune dog snuden i sporet i egne servepartier og bagud 3-4 og 0-30 kom medgangen. Dimitrov fejlede stort et par gange, og en tydeligt tændt Rune brød til 4-4.

Momentum var skiftet og foran 5-4, fik Rune igen sat flere af Dimitrovs server godt i spil, men desværre for danskeren blev han lidt for passiv på den første sætbold, som han tilkæmpede sig, og sættet endte i stedet i en nervepirrende tiebreak.

Her fightede Dimitrov flot, men Rune havde flest værktøjer i den spillemæssige værktøjskasse og hev sættet hjem på sin fjerde sætbold.

Begge spillere skærpede koncentrationen i tredje sæt og servede generelt stærkt og stabilt, og efter tre kvarter uden breakbolde endte det uundgåeligt i endnu en tiebreak. Her var Rune igen skarpest og vandt 7-4.

Et brud til 4-2 blev afgørende i fjerde sæt, hvor Dimitrov virkede en smule knækket, efter at han trods en god præstation mødte overmagten.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Politik

Kommune im Bewerbungsprozess: Leitung für Sozialbereich gesucht

Hadersleben/Haderslev Hadersleben steht vor einer wichtigen Entscheidung: Die Suche nach einer neuen Leitung des Ausschusses für Soziales und Gesundheit beginnt. Die Schlüsselposition, die einen erheblichen Einfluss auf die Seniorenbetreuung, Gesundheit und andere Bereiche hat, soll bis November besetzt werden. Die Rekrutierung startet in einer außerordentlichen Sitzung am 6. August, nachdem bereits erste Bewerbungsrunden durchgeführt wurden.