Sport - Ritzau

Skarpe Randers tager duksepladsen med sejr i Lyngby

Skarpe Randers tager duksepladsen med sejr i Lyngby

Skarpe Randers tager duksepladsen med sejr i Lyngby

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: Lyngby Boldklub - Randers FC Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Randers vandt 2-0 over Lyngby, og kronjyderne lægger sig dermed på førstepladsen i 3F Superligaen.

Den fantastiske Randers-stime fortsatte søndag eftermiddag, da Thomas Thomasbergs tropper vandt 2-0 over kriseramte Lyngby.

Det er Randers’ femte Superliga-sejr på stribe, og kronjyderne har nu lagt sig på førstepladsen i 3F Superligaen.

Helt omvendt ser det ud for Lyngby, der fortsat ikke har vundet en Superliga-kamp i denne sæson. Fire nederlag på stribe og kun to point på kontoen betyder, at Lyngby fortsat ligger på sidstepladsen.

Lyngby gik ind til kampen med et mere defensivt udtryk end normalt, og derfor havde flere kreative kræfter også fået en plads på bænken.

Det defensive Lyngby-udtryk havde konsekvenser for offensiven, for hjemmeholdet havde svært ved at spille sig frem til store chancer.

Begge kampens mål faldt i anden halvleg, hvor Tosin Kehinde og indskiftede Edgar Babayan kunne sikre Randers-sejren.

Første halvleg på Lyngby Stadion var lidt af en tam affære.

Lyngby var ikke meget i boldbesiddelse i første halvleg, men alligevel blev det til en stor chance til Emil Nielsen, der blev spillet helt alene med Patrik Carlgren i Randers-målet.

Men Carlgren beviste, hvorfor han er månedens spiller i Superligaen, da han med en god fodparade holdt bolden ude af målet.

Der kom mere gang i opgøret i anden halvleg. Begge mandskaber var med til at åbne mere op for kampen.

Det fik hurtigt effekt på måltavlen, for få minutter inde i anden halvleg fik Randers bragt sig foran på et flot mål af Tosin Kehinde.

Den ombejlede nigerianer vendte flot rundt i feltet, og det fulgte han op med en sikker afslutning ind ved fjerneste stolpe.

Randers-sejren blev sikret i kampens overtid, da Edgar Babayan kunne løbe bolden ned i et tomt mål, efter at målmand Mads Kikkenborg var med fremme på hjørnespark.

Freyr Alexanderssons mange offensive indskiftninger mod kampens afslutning bar altså ikke frugt, og Lyngby tabte holdets fjerde Superliga-kamp i træk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“