Sport - Ritzau

Skjelmose har fået varmen efter kuldechok i klassiker

Skjelmose har fået varmen efter kuldechok i klassiker

Skjelmose har fået varmen efter kuldechok i klassiker

Ritzau
Huy
Zuletzt aktualisiert um:
France Cycling Paris Nice Foto: Daniel Cole/Ritzau Scanpix

Kulde og sne betød, at Trek-rytteren Mattias Skjelmose udgik af Flèche Wallonne med symptomer på hypotermi.

Favoritten Mattias Skjelmose udgik af onsdagens belgiske cykelklassiker Flèche Wallonne på grund af store problemer med kulden.

Kulden ramte en rystende Skjelmose så hårdt, at han skulle hjælpes af cyklen og væk fra vejen af folk fra Lidl-Trek.

Men Skjelmose har det bedre igen takket være et varmt bad, varme drikke og varm luft i holdbussen.

Det beretter danskerens arbejdsgiver, Lidl-Trek, i en pressemeddelelse onsdag aften.

- Vi kan bekræfte, at de ryttere, som fik symptomer på hypotermi på grund af det dårlige vejr, har fået det betydeligt bedre takket være et varmt bad, varme drikke og varm luft i holdbussen.

- Der er ikke behov for større behandlinger, og alt er under kontrol, beroliger Lidl-Trek.

Efter en solrig start på løbet ændrede vejret sig markant. Pludselig skulle feltet kæmpe sig igennem kulde og sne på de belgiske veje.

Kropstemperaturen faldt så meget hos flere ryttere, at de ifølge Lidl-Trek viste symptomer på hypotermi.

Skjelmose var en af fem ryttere på Lidl-Trek-holdet, der stillede cyklen, mens løbet stadig var i gang.

Lidl-Trek skriver specifikt om danskeren, at han har det fint, selv om det så voldsomt ud, da han skulle hjælpes fra cyklen.

Den 23-årige dansker blev sidste år nummer to i Flèche Wallonne efter Tadej Pogacar. Sloveneren stillede ikke til start i år, hvilket betød, at flere bookmakere havde Skjelmose som favorit til at vinde løbet.

Britiske Stephen Williams vandt årets udgave af løbet efter en imponerende finalespurt op ad stigningen Mur de Huy. Kun 44 ryttere gennemførte løbet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“