Sport - Ritzau

Skjelmose kører sig på podiet på sidste etape i Schweiz Rundt

Skjelmose kører sig på podiet på sidste etape i Schweiz Rundt

Skjelmose kører sig på podiet på sidste etape i Schweiz Rundt

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Tour de Suisse - Stage 5 Foto: Gian Ehrenzeller/Ritzau Scanpix

Mattias Skjelmose kørte sig på podiet på sidste etape af Schweiz Rundt, der igen blev domineret af UAE.

Danske Mattias Skjelmose (Trek) fik sig søndag oprejsning på 8. og sidste etape af Schweiz Rundt efter en uge, hvor det har været op og ned for danskeren i løbet.

Skjelmose lå inden etapen på en fjerdeplads 59 sekunder bagved Egan Bernal (Ineos) på tredjepladsen, og målet var derfor at køre sig på podiet på søndagens bjergenkeltstart. Og det lykkedes.

Danskeren sluttede på en tredjeplads på etapen, der igen endte i en UAE-triumf. Bernal sluttede 1 minut og 9 sekunder bagved Skjelmose, der dermed kravlede op på podiepladsen.

João Almeida (UAE) tog sin anden etapesejr i løbet ni sekunder foran holdkammeraten Adam Yates, mens Skjelmose sluttede 21 sekunder efter Almeida.

- Jeg er glad for tredjepladsen. Jeg er glad for, at min dårlige dag på 5. etape ikke kommer til at betyde så meget. João og Adam var åbenlyst de stærkeste, siger Skjelmose efter etapen til TV 2 Sport.

- Men at jeg er så tæt på, det er en god præstation.

Yates førte inden sidste etape løbet og formåede at forsvare sin førertrøje. Almeida og Yates vandt to af de sidste fire etaper i dette års Schweiz Rundt.

Dermed kan slovenske Tadej Pogacar se frem til at få et par hjælperyttere i topform i dette års Tour de France, der begynder 29. juni.

Tidligere i juni afslørede Pogacar, at både Almeida og Yates er en del af UAE-holdet, der skal forsøge at hjælpe sloveneren til en sejr i den franske grand tour.

Mattias Skjelmose lignede ellers langtfra en, som skulle køre sig til en podieplads på det første stykke af enkeltstarten søndag.

På den første mellemtid på det flade stykke lå Skjelmose langt nede i rækkerne, men derfra skiftede danskeren gear.

Da han ramte stigningen accelererede Skjelmose og kravlede langsomt op ad resultatlisten.

Med en høj kadence var det tydeligt, at danskeren havde mere fart i cyklen, end Bernal, som danskeren jagtede i klassementet.

Da Skjelmose passerede målstregen var det i bedste tid, men UAE-duoen med Almeida og Yates var endnu en gang stærkere.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“