Sport - Ritzau

Skjern tilføjer TTH det tredje nederlag i træk

Skjern tilføjer TTH det tredje nederlag i træk

Skjern tilføjer TTH det tredje nederlag i træk

Ritzau
Skjern
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold: Skjern Håndbold - Skanderborg Håndbold Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

TTH Holstebro fulgte med i første halvleg, men efter pausen var Skjern klart bedst og vandt sikkert.

Skjern konsoliderede sig fredag aften på femtepladsen i Herre Håndbold Ligaen, da hjemmekampen mod TTH Holstebro blev vundet med 33-28.

Dermed kom Skjern på 23 point, så der både er et stykke op til top-4 og luft ned til sjettepladsen.

TTH tabte for tredje gang i træk og ligger i den tunge ende af top-8, der sikrer sig adgang til slutspillet. Holdet har 17 point på syvendepladsen.

Første halvleg var meget lige med små føringer til begge hold. Derfor var det ganske passende, at stillingen var 14-14 ved pausen.

Der skulle dog ikke gå længe af anden halvleg, før kampens første tremålsføring blev en kendsgerning.

Således scorede Skjern halvlegens tre første mål og kom på 17-14, blandt andet på to mål af Alfred Jönsson.

Den svenske venstreback scorede i alt ni mål og blev kampens topscorer foran norske Eivind Tangen med otte træffere.

TTH havde svært ved at svare tilbage, og det så rigtig godt ud for Skjern, da føringen med godt ti minutter tilbage voksede til fire mål.

Udeholdet var da heller ikke i stand til at skabe spænding, og Skjern endte med at vinde med fem mål.

I fredagens anden kamp blev det 29-29 i bundbraget mellem Mors-Thy og Nordsjælland.

De har nu henholdsvis 11 og 9 point som nummer 11 og 13 ud af de 14 hold i rækken.

Nordsjælland førte gennem det meste af kampen, men formåede aldrig at hægte Mors-Thy af.

Nordsjælland kørte det sidste angreb, men jagten på sejrsmålet løb ud i sandet.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“