Sport - Ritzau

Skjerns håndboldherrer taber til sidst i europæisk åbner

Skjerns håndboldherrer taber til sidst i europæisk åbner

Skjerns håndboldherrer taber til sidst i europæisk åbner

Ritzau
Skjern
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold 3. DM semifinalekamp Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Skjern fik en ærgerlig start på gruppespillet i European League, da det mod kroatiske Nexe Nasice endte 29-30.

Startskuddet i dette års udgave af herrernes European League lød tirsdag aften.

Skjern var blandt de første hold, der var i aktion, men den danske håndboldklub havde helt sikkert drømt om et bedre udfald af det indledende opgør.

På hjemmebane mod kroatiske Nexe Nasice endte det således med et nederlag på 29-30.

I det sidste kvarter af kampen var intet hold på noget tidspunkt foran med mere end et enkelt mål, og det blev altså kroaterne, der trak det længste strå, med en scoring med cirka 15 sekunder tilbage.

Skjern fik tidligt bragt sig foran med tre mål, men derfra var kampen længe helt lige. I anden halvleg kom Nexe foran med tre ved 22-19, men Skjern sørgede for, at det blev til en gyserafslutning, hvor det danske hold altså endte med en lang næse.

Til gengæld kan holdets fans glæde sig over, at de også de kommende år kan se anfører Emil Bergholt udfolde sig i Skjerns grønne trøje.

Under kampen blev det således annonceret af Skjern på klubbens hjemmeside, at han har forlænget sin kontrakt, så den nu løber frem til sommeren 2027.

Senere tirsdag aften gik det bedre for Skanderborg Aarhus, der i sin første kamp i European League vandt over makedonske Eurofarm Pelister på udebane. Østjyderne tog en sejr på 30-27 efter at have ført 16-12 ved pausen.

Eurofarm Pelister fik i slutfasen reduceret til 26-27, men så scorede Skanderborg Aarhus tre i træk og lukkede kampen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“