Sport - Ritzau

Skov efter to mål for Danmark: Har fået slag i hovedet

Skov efter to mål for Danmark: Har fået slag i hovedet

Skov efter to mål for Danmark: Har fået slag i hovedet

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
EM kval: Danmark - Kasakhstan Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Robert Skov var glad for at kunne bidrage med to mål for Danmark mod Kasakhstan efter et par svære år.

Robert Skov var måske den største overraskelse i landstræner Kasper Hjulmands startopstilling mod Kasakhstan, men det viste sig at være en lille genistreg af Hjulmand, da Danmark vandt 3-1 i Parken.

Skov scorede således to gange, da han startede inde på landsholdet for første gang siden sommeren 2021.

– Det var stort. Jeg har fået nogle slag i hovedet de seneste par år, men det er bare fantastisk at være en del af denne gruppe, og selv om jeg ikke har spillet længe, har jeg altid følt mig som en kæmpedel af landsholdet.

- Så jeg er bare enormt stolt og glad for at kunne bidrage til sejren. Det betyder meget at være en del af denne gruppe og repræsentere sit land, siger Robert Skov til TV 2.

Med sejren tog Danmark et stort skridt mod næste års EM-slutrunde i Tyskland.

Danmark fører nu gruppe H sammen med Slovenien. Begge lande har 16 point for syv kampe og ser ud til at sætte sig på de to direkte pladser til EM.

Derefter følger Finland og Kasakhstan med 12 point hver.

- Det var ikke så kønt, men de tre point var vigtige og et skridt i den rigtige retning, lyder det fra Robert Skov.

Danmark spiller sin næste kamp i EM-kvalifikationen ude mod San Marino på tirsdag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“