Sport - Ritzau

Skov Olsen fjerner kontroversielt opslag efter fravalg

Skov Olsen fjerner kontroversielt opslag efter fravalg

Skov Olsen fjerner kontroversielt opslag efter fravalg

Ritzau
Brügge
Zuletzt aktualisiert um:
Belgium Soccer Champions League Foto: Geert Vanden Wijngaert/Ritzau Scanpix

Andreas Skov Olsen er blevet vraget til Club Brugges kamp mandag. Det fortalte han på Instagram, men fortrød.

Den danske landsholdsangriber Andreas Skov Olsen brugte søndag Instagram til at mane rygterne om en skade som forklaring på fravælg til Club Brugges kamp tirsdag til jorden.

Noget kunne tyde på, at den historie, han havde slået op på sin profil, ikke faldt i god jord hos klubben. I hvert fald blev den fjernet igen.

Det belgiske medie Het Laatste Nieuws nåede dog at tage et screenshot af historien, som var ledsaget af teksten:

- Jeg ville ønske, jeg kunne hjælpe holdet i morgen (mandag, red.), men træneren valgte at se bort fra mig til holdet.

- Jeg er ikke skadet, som rygterne siger. Jeg ønsker holdet alt det bedste, lød det fra den 22-årige angriber, der var til VM i Qatar med Danmark.

Club Brugge spiller hjemme mod Oud-Heverlee Leuven i den belgiske liga mandag eftermiddag.

Carl Hoefkens, cheftræner for Club Brugge, har efterfølgende forklaret det belgiske medie Sporza, hvorfor danskeren ikke var med i truppen mandag.

- Det er i hvert fald ikke på grund af en skade. Alle ved, hvordan jeg ser på spillere. Engagement og gruppementalitet kommer først, siger Hoefkens til Sporza og stikker til sin danske angriber.

- Andreas skal gøre sit arbejde og arbejde for holdet. Når han gør det, kommer han til at få mange muligheder i denne sæson for at sætte sig selv i søgelyset på det personlige plan.

Den tidligere FC Nordsjælland-angriber skiftede til den belgiske klub fra Bologna tilbage i januar og har haft god succes med 14 mål og 13 assister i sine foreløbigt 39 kampe for klubben.

For Danmark er det blevet til 25 landskampe indtil videre. I dem har han bidraget med otte mål og seks assister.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“