Sport - Ritzau

Skuffet AGF-træner efter nedtur: Jeg er ingen tryllekunster

Skuffet AGF-træner efter nedtur: Jeg er ingen tryllekunster

Skuffet AGF-træner efter nedtur: Jeg er ingen tryllekunster

Ritzau
Horsens
Zuletzt aktualisiert um:
Superliga: AC Horsens - AGF Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Uwe Rösler var utilfreds med AGF's håndtering af sin føring i 1-2-nederlaget mod AC Horsens.

Fredag var AGF foran 1-0 ved pausen mod AC Horsens, men aarhusianerne smed sejren væk i anden halvleg og tabte 1-2 i Horsens.

AGF's tyske træner Uwe Rösler synes ikke, at hans hold administrerede føringen godt nok.

- Jeg er skuffet over, at vi smed sejren væk ud af vores egne hænder så let, siger den 53-årige træner.

Træneren mente, at AGF havde svært ved at kontrollere kampen, da holdet kom foran. Det har den tyske træner ikke blot set i kampen mod AC Horsens.

- Vi skal være bedre til at kontrollere kampene. I nogle perioder var vi gode til det, men der var også perioder, hvor vi ikke var. Det er ikke bare i denne kamp, men i flere kampe, siger AGF-træneren.

Uwe Rösler har også en forklaring på den manglende evne til at kontrollere kampene.

- Det er helt normalt, for vi er kun lige begyndt. Jeg har kun trænet dette hold i to måneder. Jeg er ingen tryllekunstner, siger den AGF-bossen.

AGF-træneren havde dog også en smule ros tilovers for sine spillere. Især reaktionen, efter at AC Horsens scorede til 2-1 ti minutter før tid, var Uwe Rösler glad for.

- Spillerne skal have kredit for at komme tilbage, da de kom bagud. Vi havde flere store chancer for at udligne. Vi kunne lige så godt have scoret til sidst, siger den tyske træner.

I den vindende lejr fornemmede AC Horsens-træner Jens Berthel Askou, at hans hold ikke skulle ændre det store i pausen for at vende det truende nederlag.

- Jeg følte, at der kun skulle få justeringer til at vende kampen. Vi var faktisk overordnet tilfreds med vores første halvleg, siger den 40-årige træner.

Da AC Horsens for 14 dage spillede hjemme mod FC Midtjylland formåede holdet ligeledes at lave et comeback.

Her var holdet bagud hele 3-0 ved pausen, men formåede alligevel at få 3-3 og point med fra opgøret. Og netop hans holds evne til at slå tilbage er Jens Berthel Askou stolt over.

- Vi har vist i rigtig lang tid, at hvis vi får én på hovedet, så falder vi ikke. Vi rejser os bare igen. Vi tror på, at det, vi gør, virker. Det har vi gjort i lang tid, siger AC Horsens-træneren.

AGF ligger nummer to i Superligaen, mens AC Horsens indtager femtepladsen.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“