Sport - Ritzau

Slagen Murray sår tvivl om flere Wimbledon-deltagelser

Slagen Murray sår tvivl om flere Wimbledon-deltagelser

Slagen Murray sår tvivl om flere Wimbledon-deltagelser

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Joe Toth/Ritzau Scanpix

Andy Murray er færdig ved årets Wimbledon, der kan vise sig at blive den dobbelte mesters sidste.

Publikumsyndlingen Andy Murray gav samlet set tilskuerne 4 timer og 43 minutters tennis torsdag og fredag, men måtte til sidst se sig slået af femteseedede Stefanos Tsitsipas i anden runde af Wimbledon.

Briten, som vandt turneringen i 2013 og 2016, men siden har været hårdt plaget af skader, tabte i fem tætte sæt efter en dramatisk kamp over to dage.

Murray er en folkehelt i Storbritannien, men maratongyseren kan have været det sidste, Wimbledon-publikum har set til den 36-årige tennisstjerne.

På pressemødet efter kampen blev han spurgt til, om han regnede med at stille op til næste års udgave af verdens største græsturnering.

- Det ved jeg ikke, lød svaret fra den slagne skotte.

- Motivation har selvsagt meget at sige. At blive ved med at ryge tidligt ud af turneringerne som her hjælper ikke ligefrem på motivationen.

Murray nåede senest til anden uge af en grand slam ved Wimbledon i 2017, hvor han var i kvartfinalen. Siden har et væld af skader plaget ham, og det har forstyrret det meste af karrieren i en håndfuld år.

Briten toppede verdensranglisten i en periode i 2016 og har et imponerende cv. Han har været i finalen i alle fire grand slam-turneringer og vundet i alt 46 ATP-titler.

Han vandt US Open i 2012 samt Wimbledon året efter og i 2016. Samme år var han i finalen i French Open, mens han fem gange fra 2010 til 2016 var i Australian Open-finalen. Alle disse blev dog tabt.

I 2016 vandt han sæsonfinalen, ligesom han vandt OL-guld i både 2012 og 2016. Han har også vundet Davis Cup med Storbritannien i 2015.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“