Sport - Ritzau

Slovakisk træner: Endelig kom der liv på stadion i Farum

Slovakisk træner: Endelig kom der liv på stadion i Farum

Slovakisk træner: Endelig kom der liv på stadion i Farum

Ritzau
Farum
Zuletzt aktualisiert um:
Conference League: FC Nordsjælland - FC Spartak Trnava Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Spartak Trnavas cheftræner har set flere kampe fra Farum, hvor han ikke mener, at der er den store stemning.

Spartak Trnavas fans kunne torsdag aften i Farum juble over holdets første point i Conference League med 1-1 mod FC Nordsjælland.

En stor gruppe fans fra Slovakiet var rejst med til Danmark, hvor de skabte en god stemning i det ene hjørne af Right to Dream Park.

Det gik ikke ubemærket hen, da Trnava-træner Michal Gasparik efter opgøret afholdt sit pressemøde. Han havde set en hel del kampe fra den danske liga og betegnede stemningen i Farum som "død".

- Jeg har set mange kampe fra den danske liga, og der er meget stille her.

- Det var lidt mere livligt her til aften, så mange tak til de slovakiske fans, siger Michal Gasparik.

FCN-træner Johannes Hoff Thorup så en anelse forundret ud, da han efterfølgende blev foreholdt ordene fra den slovakiske kollega.

- Jeg synes da, at det er fedt, at deres træner åbenbart har sæsonkort til vores stadion. Så har han fået nogle store oplevelser, siger FCN-træneren.

Hoff Thorup erkender dog, at flere udebanehold gennem tiden har nydt stor opbakning på tribunerne, når de har gæstet Farum. FCN-træneren mener dog, at det var mere udtalt før i tiden.

- Det har vi jo klaret meget godt.

- I øvrigt har der i en periode også været meget fint gang i vores fans. Så i stedet for at række ud efter alt muligt, som vi ikke har, så vil jeg hellere sætte pris på det, vi har, siger Johannes Hoff Thorup.

Pointdelingen foran 5262 tilskuere i Farum betyder, at FC Nordsjælland efter fire kampe i Conference Leagues gruppespil har syv point. Fenerbahce topper gruppen med ni point for en kamp færre.

Ludogorets, der senere torsdag møder Fenerbahce, har tre point, mens Trnava har et enkelt.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“