Sport - Ritzau

Sølvvinder har skruet ned for vennebesøg og op for træning

Sølvvinder har skruet ned for vennebesøg og op for træning

Sølvvinder har skruet ned for vennebesøg og op for træning

Ritzau
Glasgow
Zuletzt aktualisiert um:
776015521 Foto: Oli Scarff/Ritzau Scanpix

Amalie Dideriksen har haft "træningslejrfokus", når hun har været hjemme, for at skærpe træningen.

Det har ofte været lige ved og næsten for cykelrytteren Amalie Dideriksen i banedisciplinen omnium.

I onsdagens VM-konkurrence vendte hun så endelig tilbage til podiet, da hun med solid kørsel hele vejen igennem skaffede en sølvmedalje i Glasgow.

For Dideriksen selv kommer præstationen ikke som en overraskelse, for hun har kunnet mærke, at et skærpet fokus i dagligdagen har båret frugt.

- Jeg tror, at det kan være svært at se udefra, hvor meget man lægger i det, når man er hjemme. Det er ikke altid lutter lagkage, men jeg føler, at de sidste par måneder kun har peget én vej, og det er opad, siger hun.

Skiftet til det norske hold Uno-X har gjort underværker for Amalie Dideriksen, som har fået ny træner, og hvad der kan minde om en ny livsstil.

Mens der er blevet trådt godt igennem, er netværket ikke blevet plejet som tidligere.

- Det er livet som elitesportsudøver, som mange ikke har indsigt i. Jeg har haft sindssygt meget fokus på min kost. Ikke nødvendigvis for at tabe mig, men for at give mig det rigtige brændstof til de hårde dage og gode træninger.

- Jeg har bare brugt tiden derhjemme som en træningslejr. Jeg har ikke set sindssygt mange venner, jeg har slappet godt af, sovet rigtigt, prøvet at holde mig rask og holdt mig fra syge mennesker, siger hun.

Særligt derfor er det en stor tilfredsstillelse at se den ekstra indsats udmønte sig i VM-metal.

- Det er aldrig garanteret, selv om man arbejder sindssygt hårdt. Det er der rigtig mange piger i feltet, der gør. Jeg er rigtig glad for det, og når man kigger på startlisten i dag, er det et verdensklassefelt. Det bliver ikke meget bedre. Vi er et år inden OL, så det er sindssygt fedt at få en medalje, siger hun.

OL-sølvvinderen i parløb føler sig allerede bedre kørende, men hun tror, at hun kan lægge endnu mere på frem mod næste års sommerlege i Paris.

- Jeg føler godt, at jeg stadig kan blive bedre. Jeg føler slet ikke, jeg har nået toppen. Lige nu føler jeg, jeg er i god form, og jeg har været godt kørende. Både i parløbet og i dag.

- Jeg har en femteplads fra Rio og en fjerdeplads fra Tokyo, så lad os se, om det ikke kan blive et podie i Paris, lyder det selvsikkert fra danskeren.

Onsdagens omnium-løb blev vundet af amerikanske Jennifer Valente, mens Lotte Kopecky tog bronze med hjem til Belgien.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“