Sport - Ritzau

Sønderjyske bliver kvartfinaleklar med overtidssejr

Sønderjyske bliver kvartfinaleklar med overtidssejr

Sønderjyske bliver kvartfinaleklar med overtidssejr

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
3F Superliga playoff mellem SønderjyskE og Viborg FF på Sydbank Park i Haderslev, lørdag den 21. maj 2022 Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Med et mål i forlænget spilletid vandt Sønderjyske 2-1 over Nykøbing i ottendedelsfinalen i pokalturneringen.

Sønderjyske kom tirsdag et skridt nærmere finalen i den danske pokalturnering.

På udebane mod Nykøbing FC vandt pokalmestrene fra 2020 i deres første kamp efter fyringen af cheftræner Henrik Hansen 2-1 efter forlænget spilletid i ottendedelsfinalen.

Mads Albæk stod i 93. minut for målet, der sendte Sønderjyske i kvartfinalen.

Forinden var kampen jævnbyrdig med gode muligheder til begge hold for at score yderligere. Efter målet i den forlængede spilletid satsede hjemmeholdet mere offensivt i jagten på en udligning, men den udeblev altså.

Sønderjyske kom foran første gang efter små ti minutter på et mål af Emil Frederiksen sparket ind fra kanten af feltet, men hjemmeholdet fik hurtigt udlignet.

Ole Jakobsen tog fusen på Sønderjyske-målmand Marcus Alstrup, der var stormet ud af sit mål i forsøget på at nå en bold.

Men Jakobsen var hurtigst og prikkede bolden forbi Alstrup, så Nykøbing-spilleren kunne sparke den i et tomt mål. Efter de tidlige mål faldt der mere ro over kampen.

I anden halvleg lagde Sønderjyske bedst ud, inden Nykøbing mod slutningen begyndte at bide fra sig.

I tillægstiden havde Peter Christiansen en god mulighed for Sønderjyske tæt på mål, men det forblev 1-1, og så blev der sat en halv time mere på kampuret.

Af dem gik der kun tre, inden det blev 2-1 til Sønderjyske takket være Mads Albæk.

Onsdag bliver der spillet fem ottendedelsfinaler. AaB, AC Horsens, FC København, Randers og Silkeborg skal blandt andre i aktion. De to sidstnævnte møder hinanden.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“