Sport - Ritzau

Sønderjyske er snublende nær Superligaen

Sønderjyske er snublende nær Superligaen

Sønderjyske er snublende nær Superligaen

Ritzau
Fredericia
Zuletzt aktualisiert um:
AaB - SønderjyskE, NordicBet liga Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Sønderjyske vandt 2-0 ude over FC Fredericia og har nu et forspring på 17 point med syv spillerunder tilbage.

Sønderjyske har taget endnu et skridt mod en tilbagevenden til landets bedste fodboldrække.

Søndag eftermiddag vandt sønderjyderne 2-0 ude over FC Fredericia, og med syv spillerunder tilbage har fodboldklubben fra Haderslev et hul på 17 point ned til en placering, der ikke giver oprykning.

Dermed skal meget gå galt, for at Sønderjyske efter to sæsoners fravær ikke er at finde i Superligaen efter sommerpausen. Samme situation gælder AaB, der har lige så mange point som Sønderjyske.

Begge hold kan potentielt sikre oprykning allerede i næste spillerunde.

Sønderjyske kom bedst ud til søndagens opgør, men kæmpede med skarpheden på det vindblæste stadion i fæstningsbyen.

Der skulle gå 37 minutter, før Mads Agger fortjent sparkede gæsterne i front. Agger blev spillet fri i dybden og var koldblodig i duellen med den færøske landsholdsmålmand Mattias Lamhauge.

Fire minutter efter pausen var Agger i oplæggerens rolle, da han spillede Sefer Emini fri til en scoring efter sjusket forsvarsspil.

Herfra handlede det blot om at få tiden til at gå, så sønderjyderne kunne sætte sig ud i bussen, køre hjem og sætte oprykningschampagnen på køl.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“