Sport - Ritzau

Sønderjyske slutter kedelig statistik med sejr over Rungsted

Sønderjyske slutter kedelig statistik med sejr over Rungsted

Sønderjyske slutter kedelig statistik med sejr over Rungsted

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Metal Ligaen: Rødovre Mighty Bulls - SønderjyskE Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Efter seks kampe uden sejr i ordinær tid lykkedes det for Sønderjyske at vinde i Metal Ligaen.

Topholdene gjorde fredag aften rent bord i Metal Ligaen. Og for Sønderjyske betød det afslutningen på en dårlig resultatmæssig periode.

Fredag aften blev det nemlig til en sejr for sønderjyderne over den danske vicemester, Rungsted Seier. Det skete med cifrene 6-3.

Og dermed vandt sønderjyderne for første gang i syv i kampe i ordinær spilletid.

Foran 4-2 langt inde i tredje periode så det ud til, at hjemmeholdet havde styr på opgøret. En sen scoring fra Rungsteds Magnus Carlsen skabte fornyet spænding.

Den blev dog spoleret af Steffen Frank blot et minut efter Carlsens andet mål i opgøret, inden William Boysen endegyldigt lukkede kampen med scoringen til 6-3.

Senest Sønderjyske vandt en kamp i ordinær tid var det mod netop Rungsted.

Og med de seks mål lukket ind i Frøs Arena har Rungsted nu lukket 22 mål ind i de seneste tre kampe.

Også Aalborg Pirates snuppede en favoritsejr mod Herlev Eagles i en kamp, hvor Aalborg sendte pucken mod målet 49 gange.

Matt Salhany lukkede opgøret til 3-0 med et minut tilbage i sin Aalborg-debut efter skiftet til nordjyderne fra amerikanske Jacksonville Icemen.

Herning Blue Fox og Odense Bulldogs sørgede med deres sene sejre over henholdsvis Frederikshavn White Hawks og Rødovre Mighty Bulls for, at fredag aften sluttede uden overraskelser.

Metal Ligaens topscorer canadiske Phil Marinaccio kom på tavlen to gange i Hernings 3-0-sejr over Frederikshavn, og i Odense fik bundproppen Rødovre en over nallerne.

Efter anden periode var Odense foran med 6-1. Det endte med en 8-2-sejr. Helt uden skrammer slap Odense ikke fra opgøret.

Center i fynboernes førstekæde, Sebastian Ehlers, røg på hospitalet efter at have fået en puck i hovedet.

Dermed er top fire intakt, hvor Herning Blue Fox fortsat fører ligaen et point foran Aalborg Pirates, som har spillet en kamp færre.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“