Sport - Ritzau

Sønderjyske udnytter TTH-kollaps i kapløb om slutspil

Sønderjyske udnytter TTH-kollaps i kapløb om slutspil

Sønderjyske udnytter TTH-kollaps i kapløb om slutspil

Ritzau
Zuletzt aktualisiert um:
Herrehåndbold sidste runde af grundspillet Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

TTH Holstebro førte med fire mål efter 48 minutter, men tabte hos Mors-Thy. Sønderjyske er otter efter sejr.

TTH Holstebro er i overhængende fare for at misse slutspillet i Herreligaen.

Det er en kendsgerning, efter at TTH fredag tabte hos Mors-Thy, selv om holdet førte 24-20 efter 48 minutter.

TTH Holstebro kom bagud med tre mål og var lige ved at vende kampen på hovedet igen i slutminutterne, men tabte dog 29-30. Dermed har vestjyderne nu kun vundet én af sine seneste ti kampe.

Samtidigt slog Sønderjyske på udebane Nordsjælland Håndbold med 36-29 takket være blandt andre ni mål og tre assist fra en flyvende August Wiger.

Dermed overtager Sønderjyske ottendepladsen i Herreligaen fra netop TTH Holstebro med blot én spillerrunde tilbage af grundspillet.

Ribe-Esbjerg har en kamp til gode og er også med i kampen om den yderste billet til slutspillet.

Sønderjyske har 21 point, mens TTH og Ribe-Esbjerg har hver 20 point inden en regulær gyserafslutning på grundspillet.

Ribe-Esbjerg har lørdag besøg af Aalborg, inden holdet gæster TTH Holstebro i sidste runde, hvor Sønderjyske har besøg af Skanderborg Aarhus.

Netop Skanderborg Aarhus, der er klar til slutspillet, slog fredag bundproppen HC Midtjylland med 30-29, efter at midtjyderne ellers førte 20-13 i starten af anden halvleg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“