Sport - Ritzau

Sønnen hjælper Olaf Eller til første sejr i Rødovre

Sønnen hjælper Olaf Eller til første sejr i Rødovre

Sønnen hjælper Olaf Eller til første sejr i Rødovre

Ritzau
Rødovre
Zuletzt aktualisiert um:
Metal Ligaen: Rødovre Mighty Bulls - SønderjyskE Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Olaf Eller fik sin første sejr efter retur til Rødovre. Hans søn satte gang i ydmygelsen af Herning Blue Fox.

Nok ser det noget nær umuligt ud at snuppe en plads i slutspillet, men ishockeyspillerne fra Rødovre Mighty Bulls har på ingen måde opgivet sæsonen.

Onsdag aften bankede Metal Ligaens bundprop således gæsterne fra Herning Blue Fox med hele 5-0, selv om gæsterne med en sejr kunne have generobret rækkens førsteplads fra Aalborg Pirates.

Det var Rødovres første sejr, efter at legenden Olaf Eller for en uge siden vendte tilbage til cheftrænerjobbet i hjerteklubben.

Han kunne se sønnen Mads Eller score kampens første mål midtvejs i første periode. I begyndelsen af anden periode var Mads Eller så i oplæggerens rolle ved 2-0-målet, der blev sat ind af finnen Miro-Pekka Saarelainen, og som kort efter også scorede til 3-0.

Jonathan Brinkman øgede til 4-0 midtvejs i anden periode, og i kampens døende minutter gjorde Mikkel Jensen ydmygelsen komplet med scoringen til 5-0.

Det er anden gang i 2023, at Rødovre slog midtjyderne, der ellers spiller i toppen af rækken.

I onsdagens anden kamp i Metal Ligaen vandt Esbjerg Energy med 6-2 hjemme over Sønderjyske. Kampen mellem de to midterhold fandt sin afgørelse i anden periode, som esbjergenserne vandt med 5-1.

Canadieren Grayson Downing og amerikanerne Casey Gilling og Cameron Brown blev alle dobbelte målscorere for esbjergenserne.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“