Sport - Ritzau

Southampton bliver seneste offer for Citys målmaskine

Southampton bliver seneste offer for Citys målmaskine

Southampton bliver seneste offer for Citys målmaskine

Ritzau
Manchester
Zuletzt aktualisiert um:
Premier League - Manchester City v Southampton Foto: Jason Cairnduff/Ritzau Scanpix

Erling Haaland kom atter på tavlen for Manchester City, som fortsætter med at tromle sin modstandere ned.

Manchester City havde scoret 20 mål i holdets seneste fem kampe på tværs af turneringer inden lørdagens Premier League-møde mod Southampton.

Snittet på fire mål per kamp blev opretholdt for hjemmeholdet, som sendte gæsterne hjem til den sydlige havneby med fire indkasserede mål i bagagen. 4-0 til Pep Guardiolas målmaskine.

Dermed går City forbi Arsenal på førstepladsen i Premier League. Arsenal kan dog erobre duksepladsen tilbage, hvis man søndag slår Liverpool.

Allerede efter et kvarter var Erling Haaland tæt på at fortsætte sin utrolige målstatistik efter sommerskiftet til England. Indersiden af stolpen stod dog i vejen.

I stedet blev det en stærkt spillende Joas Cancelo, som åbnede scoringen fem minutter senere efter et par fikse træk i feltet.

Phil Foden udbyggede til 2-0 inden pausen, og den reelle afgørelse faldt med Riyad Mahrez' scoringen til 3-0 kort inde i anden halvleg.

Det var kun Bournemouth, som siden Citys Community Shield-nederlag til Liverpool havde formået at holde Erling Haaland fra at score i sæsonen for City.

Southampton havde stadig muligheden for at blive det andet hold, men det gik galt knap midtvejs i anden halvleg.

Igen var Cancelo med i opspillet, da han kom fri i venstre side og fandt det norske fyrtårn skråt tilbage i feltet. Haaland klappede resolut til den, og så blafrede nettet igen. Hans 15. Premier League-mål i 9 kampe.

City trådte lidt på bremsen og sparede på kræfterne i det tætpakkede efterårsprogram. Det skånede Southampton for den helt store lussing.

Thomas Franks Brentford fik til gengæld en snitter på 1-5 i Newcastle. Brentford lavede et par store fejl i defensiven, som kostede flere af målene.

Chelsea slog Wolverhampton med 3-0, mens Bournemouth forlængede Leicesters kvaler med en 2-1-sejr hjemme.

Bournemouth vendte 0-1 til 2-1, og comebacket blev sat i gang af Philip Billing, der udlignede til 1-1 midt i anden halvleg.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“