Sport - Ritzau

Southampton finder sin nye træner på næstøverste hylde

Southampton finder sin nye træner på næstøverste hylde

Southampton finder sin nye træner på næstøverste hylde

Ritzau
Southampton
Zuletzt aktualisiert um:
FILE PHOTO: Championship - Luton Town v Reading Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix

Nathan Jones skal forsøge at få Southampton væk fra bunden i Premier League.

Southampton har fundet sin nye cheftræner.

Premier League-klubben har peget på Nathan Jones, der kommer fra en lignende stilling i Championship-klubben Luton.

Det oplyser Southampton på sin hjemmeside.

Dermed overtager han roret fra den tidligere AGF- og FC København-assistenttræner Ruben Sellés.

Han nåede en enkelt kamp i spidsen for holdet som midlertidig løsning, efter at Ralph Hasenhüttl blev fyret i mandags.

I onsdagens Liga Cup-kamp mod Sheffield Wednesday lykkedes det Southampton at gå videre til fjerde runde med en sejr i straffesparkskonkurrence.

Southampton er kommet skævt fra start i sæsonen med blot 12 point i 14 kampe. Det placerer holdet på 18.-pladsen i Englands bedste række, hvorfra 3 af 20 hold rykker ud.

Nathan Jones har fået en kontrakt, der strækker sig til sommeren 2026. Han får assistance af Chris Cohen og Alan Sheehan i det nye job.

- Jeg er rigtig stolt af at få den her mulighed, siger Jones til Southamptons hjemmeside.

- Selvfølgelig vil jeg gerne være træner i Premier League. Det har jeg drømt om, siden jeg blev træner, men særligt i denne klub, på grund af den måde den bliver drevet, strukturen, og hvordan den ser på mere end bare resultater. Det appellerer til mig, forklarer han.

Nathan Jones får lidt af en ilddåb som træner for Southampton, som i weekenden skal på besøg hos vicemestrene fra Liverpool.

Dernæst venter en længere pause, mens der afvikles VM i fodbold.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“