Sport - Ritzau

Spaniens herrelandshold kalder præsidentkys uacceptabelt

Spaniens herrelandshold kalder præsidentkys uacceptabelt

Spaniens herrelandshold kalder præsidentkys uacceptabelt

Ritzau
Madrid
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EURO-2024-ESP-PRESSER Foto: Pierre-Philippe Marcou/Ritzau Scanpix

De mandlige landsholdsspillere udsendte mandag en erklæring, hvor de fordømmer Luis Rubiales' opførsel.

Det mandlige spanske fodboldlandshold stiller sig bag deres kvindelige kolleger i kritikken af præsidenten for Spaniens Fodboldforbund, Luis Rubiales, i den omdiskuterede "kyssesag".

På vegne af hele landsholdstruppen læste anfører Alvaro Morata ifølge AFP mandag en erklæring. Her udtrykte spillerne deres solidaritet med kvinderne og begræd, at deres VM-succes er blevet plettet.

- Vi fordømmer Hr. Rubiales' uacceptable opførsel, som ikke lever op til den institution, han repræsenterer.

- Spansk fodbold burde være en kilde til respekt, inspiration, inklusion og diversitet og bør gå foran med et godt eksempel både på og uden for banen, lyder det.

Kritikken af Luis Rubiales har været hård, siden han efter Spaniens VM-triumf i august kyssede spilleren Jennifer Hermoso på munden.

Flere ministre i den spanske regering har krævet Rubiales' afgang. Hermoso og yderligere 80 kvindelige topspillere har meddelt, at de nægter at spille for landsholdet, så længe præsidenten er ved magten.

Rubiales selv afviser at trække sig. Han vil afvente den undersøgelse, som Fifas disciplinærkomité har sat i værk.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“