Sport - Ritzau

Spanier sender fysisk plaget Rune tidligt ud af US Open

Spanier sender fysisk plaget Rune tidligt ud af US Open

Spanier sender fysisk plaget Rune tidligt ud af US Open

Ritzau
New York
Zuletzt aktualisiert um:
Tennis: US Open Foto: Geoff Burke/Ritzau Scanpix

Holger Rune var langt fra sit topniveau, da han mandag aften blev sendt ud af US Open i første kamp.

Skavanker i bentøjet generede Holger Rune i store dele af kampen mod spanske Roberto Carballes Baena, og det kostede den videre deltagelse i årets sidste grand slam-turnering, US Open.

Den 20-årige dansker var tydeligt hæmmet i sine bevægelser, og den rutinerede spanier udnyttede det til at tage sejren med 6-3, 4-6, 6-3, 6-2.

Spillemæssigt ramte den fjerdeseedede dansker på intet tidspunkt sit topniveau, selv om han i andet sæt fik sænket fejlprocenten til et acceptabelt niveau.

Derfra blev de fysiske problemer kun værre, og han virkede resignerende i både kropssprog og spil. Han havde intet at stå imod med, og det endte med et relativt klart nederlag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“