Sport - Ritzau

Spansk anklager frafalder korruptionssag mod Neymar

Spansk anklager frafalder korruptionssag mod Neymar

Spansk anklager frafalder korruptionssag mod Neymar

Ritzau
Barcelona
Zuletzt aktualisiert um:
FILES-FBL-SPAIN-BRAZIL-TRIAL Foto: Josep Lago/Ritzau Scanpix

Sagen om korruption og svindel mod den brasilianske fodboldstjerne Neymar er overraskende blevet droppet.

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar skal ikke længere bekymre sig om en potentiel fængselsstraf og millionbøde i Spanien.

Den spanske anklager har fredag frafaldet alle tiltalepunkter mod Neymar og otte øvrige sigtede i sagen om svindel og korruption, der går tilbage til 2013.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Neymar og nogle af hans rådgivere var anklaget for at have unddraget skattevæsenet for store millionbeløb samt været involveret i korruption i forbindelse med hans skifte til FC Barcelona i 2013.

Anklageren krævede oprindeligt to års fængsel og en bøde på ti millioner euro (små 75 millioner kroner) til den nuværende PSG-spiller.

Til manges overraskelse valgte anklageren fredag dog at droppe sagen fuldstændig.

Sagen mod den nu 30-årige stjernespiller har kørt i flere år. Han skiftede i 2013 til Barcelona fra Santos i hjemlandet, og det var i forbindelse med den handel, Neymar og andre involverede ifølge anklageren forbrød sig mod lovgivningen.

Angiveligt skulle aftalen med Barcelona være indgået allerede i 2011. Neymar har undervejs fortalt, at han ikke kan huske, om han selv deltog i forhandlingerne dengang.

Ifølge FC Barcelona blev Neymar hentet for lidt over 57 millioner euro i Santos, men anklageren mente, at beløbet retteligt var 83 millioner euro.

Det hele startede, da selskabet DIS, som ejede nogle af Neymars sportslige rettigheder, i 2015 klagede over, at man var blevet snydt for et millionbeløb i forbindelse med handlen.

DIS mente, at Neymar og hans rådgivere sammen med Barcelona og Santos havde holdt salgsprisen kunstigt lav og omdirigeret penge ad andre kanaler for på den måde at snyde DIS for en retmæssig andel.

I 2017 skiftede han fra Barcelona til PSG for 222 millioner euro - omkring 1,65 milliarder kroner - hvilket fortsat gør ham til verdens dyrest handlede fodboldspiller.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“