Sport - Ritzau

Spansk fodbold offentliggør VAR-samtaler efter nytår

Spansk fodbold offentliggør VAR-samtaler efter nytår

Spansk fodbold offentliggør VAR-samtaler efter nytår

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
Spain Soccer La Liga Foto: Alvaro Medranda/Ritzau Scanpix

Dommerarbejdet og VAR kan virke lukket og uigennemskueligt for fans, men det skal et nyt initiativ lave om på.

Dommernes samtaler i forbindelse med VAR-kendelser vil blive lagt åbent frem i spansk fodbold fra januar. Det oplyser Det Spanske Fodboldforbund (RFEF).

Også i mexicansk fodbold vil samme initiativ blive indført. Det skriver AFP onsdag.

Samtalerne mellem dommeren på banen og VAR (Video Assistant Referee) vil blive offentliggjort efter den pågældende spillerundes afslutning. Man vil også kunne se videoklip i forbindelse med de respektive samtaler.

Det er et initiativ, der bliver taget for at gøre dommernes beslutninger mere åbne og gennemsigtige.

- Optagelserne vil blive offentliggjort på de officielle mediekanaler efter afslutningen på spillerunden, lyder det fra det spanske forbund.

Projektet bliver igangsat fra 12. januar i La Liga. Det vil også gælde den næstbedste spanske række.

Inden da vil det allerede gælde i semifinalerne og i finalen af den spanske Super Cup, som spilles fra 10. januar.

- Initiativet markerer et nyt niveau i samarbejdet mellem RFEF samt dommerkomitéen og La Liga. Målet er at gøre dommerarbejdet i professionel fodbold mere gennemsigtigt, skriver RFEF.

Det er håbet, at initiativet og den øgede åbenhed vil kunne gøre fans og andre klogere på kontroversielle kendelser i kampene.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Leitartikel

Siegfried Matlok
Siegfried Matlok Senior-Korrespondent
„US-Wahlen: Schwiegertochter gesucht“