Sport - Ritzau

Spansk fodboldchef rammes af nye anklager om upassende opførsel

Spansk fodboldchef rammes af nye anklager om upassende opførsel

Spansk fodboldchef rammes af nye anklager om upassende opførsel

Ritzau
Madrid
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-wc-2023-WOMEN-MATCH 64-ESP-ENG-PODIUM Foto: Franck Fife/Ritzau Scanpix

Luis Rubiales anklages for at have spurgt fagforeningsdirektør om, hvilken farve undertøj hun havde på.

Præsidenten for det spanske fodboldforbund, Luis Rubiales, er blevet ramt af nye anklager om upassende opførsel midt i en skandale om hans uopfordrede kys af en af kvindelandsholdets spillere under fejringen af VM-sejren i søndags.

Det skriver avisen The Guardian.

Generaldirektøren for de kvindelige spanske fodboldspilleres fagforening, Tamara Ramos, hævder således, at Rubiales skulle have kommet med en række upassende kommentarer til hende.

Angiveligt skulle det være sket, da de begge arbejdede i de spanske fodboldspilleres fagforening.

Rubiales skulle efter sigende ifølge Ramos blandt andet have spurgt hende, hvilken farve undertøj hun havde på, skriver The Guardian.

De spanske fodboldspilleres fagforening har afvist anklagerne.

Efter at Spaniens kvindelandshold søndag vandt VM, kyssede Rubiales spilleren Jennifer Hermoso på læberne, da holdet skulle have deres medaljer efter den store triumf.

Spaniens premierminister, Pedro Sanchéz, er en blandt mange, der har fordømt Rubiales' opførsel.

- Det, vi så, var uacceptabelt, sagde Pedro Sanchéz tirsdag på et pressemøde.

Luis Rubiales udsendte mandag en video, hvor han erkendte, at kysset var en fejl, men at den var begået i en god mening. Han kaldte samtidig balladen, som kysset har udløst, for "idiotisk".

Den spanske liga for kvindefodbold har klaget over fodboldpræsidenten til CSD, Consejo Superior de Deportes, som hører under den spanske regering og er det øverste organ for sport i landet.

- En af de største bedrifter i spansk sportshistorie er blevet skæmmet af den pinlige opførsel fra den øverste repræsentant for spansk fodbold, der endnu en gang har vist, at han ikke kan udfylde den post, han indtager, lyder det i en udtalelse fra den spanske kvindeliga ifølge flere nyhedsbureauer.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“