Sport - Ritzau

Spansk landstræner efter sejr over Italien: Vi er EM's bedste hold

Spansk landstræner efter sejr over Italien: Vi er EM's bedste hold

Spansk landstræner efter sejr over Italien: Vi er EM's bedste hold

Ritzau
Gelsenkirchen
Zuletzt aktualisiert um:
Spain v Italy, Group B - UEFA European Championships - Arena Auf Foto: Jonathan Moscrop/Ritzau Scanpix

Spanien er EM's bedste hold, siger landstræner Luis de la Fuente efter overbevisende sejr over Italien.

Torsdag aftens 1-0-sejr over EM's forsvarende mestre fra Italien viser, at Spanien er det bedste hold ved turneringen i 2024.

Det siger den spanske landstræner, Luis de la Fuente, efter kampen.

- Modstanderne skal nok lære en at kende, som tingene skrider frem, så det er svært at vinde sådan en turnering her, men jeg synes ikke, der er noget bedre hold end os, siger de la Fuente ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Så vi skal bare fortsætte med at knokle og spille, som vi har gjort det indtil nu.

Spanierne var imod Italien kampen igennem det bedste hold på banen. Særligt kantspilleren Nico Williams var et særdeles stort aktiv i den spanske offensiv.

- Jeg er tilfreds og stolt. Ikke bare over resultatet mod et godt hold, den europæiske mester, men også med måden, vi vandt på, siger de la Fuente.

Spanien har med sejren taget alle seks mulige point i deres to kampe indtil videre.

Således har holdet allerede sikret sig førstepladsen i gruppe B og spillet sig til en plads i ottendedelsfinalen.

Luis de la Fuente tog roret på det spanske landshold i december 2022, efter at han havde trænet flere af de spanske ungdomslandshold i en længere årrække.

Sejren over Italien er den bedste, som han har ledt sit hold til, siger han.

- Det er uden tvivl den bedste af de 17 kampe, jeg har stået i spidsen for. Den mest fuldendte.

- Jeg er naturligvis rigtig glad, men vi har ikke bedrevet noget endnu. Vi skal holde os i skindet. Vi må ikke miste besindelsen, bare fordi vi får en masse ros, siger Luis de la Fuente.

Spanien spiller sidste gruppekamp mod Albanien mandag.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“