Sport - Ritzau

Spansk træner kalder holdets moral skyhøj efter Italien-sejr

Spansk træner kalder holdets moral skyhøj efter Italien-sejr

Spansk træner kalder holdets moral skyhøj efter Italien-sejr

Ritzau
Enschede
Zuletzt aktualisiert um:
FBL-EUR-NATIONS-SPAIN-ITALY Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Spanien er efter en sejr over Italien torsdag aften klar til at møde Kroatien i finalen i Nations League.

Det spanske fodboldlandsholds moral er "skyhøj", efter at holdet torsdag aften slog Italien og spillede sig i finalen i Nations League.

Det siger landstræner Luis de la Fuente.

La Roja, som det spanske landshold kaldes, sikrede sig sejren med et sent mål af Joselu og skal møde Kroatien i finalen søndag.

Spaniens landstræner har været stærkt kritiseret efter hans første to kampe i spidsen for holdet, hvoraf den ene var et nederlag til Skotland.

- Jeg føler tilfredshed og stolthed. Jeg synes, at vi spillede en kamp på meget højt niveau, siger Luis de la Fuente til journalister efter kampen.

- Vi fulgte det, vi havde forberedt, til punkt og prikke. Vi er glade, og vores moral er skyhøj.

Træneren gav Robin Le Normand sin debut på landsholdet, efter at den franskfødte forsvarsspiller fik spansk statsborgerskab i maj.

Real Sociedad-spilleren imponerede, selv om han udløste et straffespark, da han havde en hånd på bolden.

- Vi har set ham så mange gange. Jeg var meget rolig. Han har vist, at han er i toppen.

- Han er meget rolig, han bliver ikke nervøs i vanskelige situationer. Der var situationen med uheldet, hvor han var uheldig og ramte bolden med hånden.

Italiens landstræner, Roberto Mancini, siger, at han ville ønske, at han var gået til anden halvleg med en mere offensiv tilgang.

- Jeg mener, at det er et betydeligt nederlag, fordi jeg går på i det, og jeg ville gerne have nået til finalen, siger Mancini efter kampen.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“