Sport - Ritzau

Spansk træner: Tauson kan slås med om de største titler

Spansk træner: Tauson kan slås med om de største titler

Spansk træner: Tauson kan slås med om de største titler

Ritzau
Paris
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-FRA-OPEN-2023 Foto: Geoffroy Van Der Hasselt/Ritzau Scanpix

Carlos Martinez sagde nej til flere topspillere, inden han indledte et samarbejde med Clara Tauson.

Clara Tauson skal fredag eftermiddag spille tredje runde-kamp i French Open, og hvis man spørger hendes spanske træner, Carlos Martinez, er der meget mere potentiale i danskeren end det. I hvert fald på længere sigt.

- Hun kan slås med om de store titler. Hun var nummer 33 allerede som 19-årig og viste potentiale til, at hun kan blive en topspiller, lyder det fra Carlos Martinez.

Han har tidligere været træner for grand slam-vinderen Svetlana Kuznetsova og Daria Kasatkina, der sidste år nåede French Open-semifinalen med spanieren som træner.

Han bekræfter, at han ikke siger ja til hvem som helst.

- Jeg fik tilbud fra nogle topspillere først på året, men sagde nej tak, fordi jeg gerne ville være mere hjemme, men så snakkede jeg med Clara og hendes forældre, som jeg har kendt længe, og vi aftalte at prøve det af.

- Jeg fik en god fornemmelse og besluttede mig for at blive træner for Tauson, fordi hun også er en god og sød pige, fortæller Martinez.

Spillemæssigt har han særligt forelsket sig i hendes forhånd, som han mener er blandt WTA-tourens bedste og et våben, der kan bringe hende mod toppen. Han fremhæver også serven, baghånden og grundspillet i sin helhed.

I den første måned sammen har fokus været på at gøre Tausons spil mere stabilt og få hende til at bevæge sig bedre på banen.

- Vi justerer på nogle små ting, men man kan ikke rykke meget på en måned, men om seks-otte måneder eller et år vil man kunne se interessante ting.

- For mig er processen vigtig, jeg snakker ikke om resultater og rangering, der bare lægger pres på.

Derfor har han heller ikke forventninger til et bestemt resultat i årets French Open, men generelt ser han en meget åben top hos kvinderne, hvor mange har mulighed for at blande sig.

- Iga Swiatek, Aryna Sabalenka og Elena Rybakina har vundet det meste på det seneste, men jeg tror, at mange spillere kan vinde turneringer. Det er godt for sporten, når mange kan vinde de store events.

- Clara har det potentiale, og når hun rammer sit niveau, kan hun konkurrere med de bedste, men hun skal bevise, at hun fortjener at høre til der, siger træneren.

Tauson skal fredag i aktion i tredje kamp på bane 7 mod russeren Elina Avanesyan, der er nummer 134 i verden. Forventet kampstart er omkring klokken 15.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“

Kommentar

Gerrit Hencke
Gerrit Hencke Journalist
„Grenzüberschreitender Verkehr: Warum Bus und Zug kaum eine Alternative sind“