Sport - Ritzau

Spansk verdensetter holder kursen mod Rune-møde

Spansk verdensetter holder kursen mod Rune-møde

Spansk verdensetter holder kursen mod Rune-møde

Ritzau
London
Zuletzt aktualisiert um:
TENNIS-GBR-WIMBLEDON Foto: Sebastien Bozon/Ritzau Scanpix

Verdensetter Carlos Alcaraz slog fredag en franskmand i tre sæt i anden runde i Wimbledon.

Verdensetteren Carlos Alcaraz er videre til tredje runde i Wimbledon.

I anden runde fredag eftermiddag blev det til en sejr over franske Alexandre Muller med 6-4, 7-6, 6-3 på Centre Court.

20-årige Alcaraz holder dermed kursen mod et potentielt møde med jævnaldrende Holger Rune. De to tennisstjerner kan støde ind i hinanden i kvartfinalen.

Holger Rune vandt tidligere fredag sin kamp i anden runde over spanske Alejandro Carballes Baena i tre sæt.

I en opvarmningsturnering i Queen's Club i London før Wimbledon måtte Rune forlade turneringen i semifinalen efter et nederlag til australske Alex de Minaur, der siden tabte finalen til Alcaraz.

Men den gode græsform fra Queen's forsvandt ved Wimbledon for 15.-seedede Alex de Minaur. Han tabte fredag i anden runde til italienske Matteo Berrettini i tre sæt.

Berrettini er dog ikke hvem som helst. I 2021 var han i finalen ved Wimbledon, og han har tidligere været oppe som nummer seks i verden.

Fredag er der også blevet spillet kampe i tredje runde på Wimbledon-anlægget i London. Her tabte blandt andre 14.-seedede Lorenzo Musetti til 17.-seedede Hubert Hurkacz i tre sæt.

Det er ikke kun hos herrerne, at verdensetteren vandt fredag. Det samme gjorde kvindernes verdensetter.

Topseedede Iga Swiatek fra Polen vandt fredag aften 6-2, 7-5 over kroaten Petra Martic og er dermed klar til ottendedelsfinalen.

Swiatek møder nu 14.-seedede Belinda Bencic fra Schweiz. Polakken er noteret for fire grand slam-triumfer i karrieren, men har haft det svært ved netop Wimbledon. Swiatek er således ikke kommet længere end ottendedelsfinalen endnu.

/ritzau/

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“