Sport - Ritzau

Spanske fodboldkvinder går alligevel med til at spille

Spanske fodboldkvinder går alligevel med til at spille

Spanske fodboldkvinder går alligevel med til at spille

Ritzau
Madrid
Zuletzt aktualisiert um:
Víctor Francos explains the next steps to be taken by the CSD in the Rubiales case Foto: Fabián A. Pons/Ritzau Scanpix

Næsten alle spanske landsholdsspillere vil spille efter en aftale mellem regeringen og fodboldforbundet.

De fleste af de kvindelige spanske landsholdsspillere har indvilget i at lade sig udtage til landsholdet.

Sådan lyder det onsdag fra den spanske regering.

- Vi er kommet til enighed om en række aftaler, der vil blive udformet og underskrevet i morgen, siger lederen for Det Nationale Sportsråd (CSD), Victor Francos.

Han henviser til aftaler mellem den spanske regering og landets fodboldforbund. Det er uklart, præcis hvad de er blevet enige om.

Ud af de 23 spillere, der er blevet udtaget, vil to ikke deltage, siger han yderligere. Senere onsdag er det kommet frem, at de to er stjernerne Mapi Leon og Patri Guijarro.

Mandag udtog landstræner Montse Tome 23 spillere til de forestående kampe mod Sverige og Schweiz. 20 af de udtagne spillere havde på forhånd tilkendegivet, at de ikke stod til rådighed for landsholdet.

Efter VM-triumfen i august eskalerede en i forvejen ulmende konflikt mellem landsholdet og Spaniens Fodbolforbund (RFEF).

Under fejringen af VM-guldet kyssede forbundets præsident Luis Rubiales den spanske VM-helt Jennifer Hermoso på munden. Efter massiv kritik trak Rubiales sig fra posten for halvanden uge siden.

Jennifer Hermoso var ikke blandt de 23 spillere, der blev udtaget tirsdag.

Landsholdets træner under VM, Jorge Vilda, var upopulær internt i truppen og er også røget ud.

Til trods for at Rubiales og Vilda nu er væk, så har de spanske fodboldkvinder krævet ændringer i forbundet, hvilket fik dem til at iværksætte en strejke.

Det valgte den nyansatte landstræner, Montse Tome, dog at overhøre, da hun mandag udtog truppen til Nations League-kampene mod Sverige på fredag og Schweiz i næste uge.

Spillerne risikerede at blive straffet med bøder og inddragelse af spillerlicenser, hvis ikke de var mødt op.

Mapi Leon og Patri Guijarro mødte op, men er nu taget hjem igen.

- Mentalt er vi ikke et sted, hvor vi kan være her. Det er vores begrundelse, siger Guijarro ifølge AS og bakkes op af Leon.

- Det er en proces, og der sker ændringer. Vi er glade for, at der er gode intentioner, men vi har behov for tid. Vi støtter vore kolleger, som vi har gjort hidtil, på afstand, siger hun.

/ritzau/AFP

Mehr lesen

Leserbrief

Meinung
Poul Harald Holm, Mirjam Fibiger Olesen, Ester Esmarch, Henrik Lydeking
„Kristendemokraterne: Tør i lytte til os lokale omkring grænsekontrollen?“